435 / 695
N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere
425
mageren Sal: Johan Laurentz i alle Stemmer har brugt
ganske snævert Maal eller Mensur“, fremgaar en funda
mental Egenskab ved Nikolaj-Orglets Klang: Den har
været meget klar, lys og prægnant, velegnet til polyfont
Spil, altsaa til Udførelse af Musik, som i den Tidsperiode
spillede en fremtrædende Rolle i Kirken. De snævre Men
surer, som Johan Lorentz altsaa efter denne Beskrivelse
brugte, præger Orgelklangen paa denne Maade, mens de
videre, som man ved 1600-Tallets Midte delvis gik over
til, gør den mere blød og afrundet.
Om Nikolaj Kirke hedder det i en Beskrivelse fra o.
1654:6 „Der er og at se det berømmelige udstaf ferede og
anselige Orgelværk, hvis Lige udi Danmark (Frederiks
borg undertaget) ikke haves“. Det var en smuk og træf
fende alm indelig Karakteristik, der uden al Tvivl —: no
gen absolut udtømmende Oversigt over vort Lands Orgel-
Forhold midt i 1600-Tallet er det naturligvis ikke muligt
at skaffe sig — var rigtig paa det T idspunkt, da den
blev skrevet. Det var et Orgel, Danmarks Hovedstad
kunde være stolt af at have inden for sine Mure, og gan
ske naturligt blev Kirkens Organist-Embede eftertragtet
alene paa Grund af dets T ilstedeværelse. Dette Instru
ments grundlæggende musikalske Egenskaber, der jo i
høj Grad er af Interesse som et levende Vidnesbyrd fra
Tidens Kirkemusik, er vi fortrolige med gennem Forteg
nelsen over det klingende Stemmemateriale, den saa-
kaldte D isposition, der kendes fra den ovenfor nævnte
Frietzsch ’ske Kontrakt om Trinitatis Kirkes Orgel af
1655.7 Den saa saaledes ud (efter F r ie tz sch ):
Overværk: 1. Principal 16’. — 2. Barduen 16’. — 3.
Quintadena 16’. — 4. Octaua
8
’. — 5. Hohlfloit
8
’.
—
6
. Octaua 4’. — 7. Sup Octaua 2’. —
8
. Rausch-
p feiff 2’. — 9. Nassat 3’ (2% ’). — 10. Mixtur
8
f. —
11. Zimbel 3f. — 12. Trombet 16’.