439 / 695
N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere
429
hans Bryllup kendes, eller kendtes i hvert Fald før for
rige Verdenskrig, da det fandtes i Hamborgs Stadsbiblio
tek; hans Svigerfader var en Mester i den Art Poesi og
Musik, og en lang Række Arbejder i denne Genre fore
ligger fra hans Haand; de afslører ham som en dygtig
og sikker Musiker og har en ikke ubetydelig Værdi. Rent
h istorisk og personalhistorisk er Joh. Lorentz’ Bryllups
vers dog, som det meste af tilsvarende Karakter, uden
større Interesse; der siges i dette næppe andet, end hvad
der alm indeligvis kan siges ved ethvert Bryllup.
Der kan ikke herske Tvivl om, at Lorentz allerede, da
han tiltraadte, havde et stort Navn. Han var begyndt i en
tidlig Alder — den Mulighed har været nævnt, at han
havde været „Vidunderbarn“, men herfor er ikke fundet
Bevis — han havde været udenlands, havde, skønt født
i Kongens Riger og Lande, kunnet gøre sig sikkert gæ l
dende blandt de mange fornemme indkaldte Musici ved
Hoffet, hvilket Danske kun forholdsvis sjældent var i
Stand til dengang, og var i det hele, hvad alle kunde kon
statere, naar han sad ved Orglet i Nikolaj Kirke, en frem
ragende Musiker, for øvrigt utvivlsom t med et lettere
eller stærkere virtuost Anstrøg.
De embedsmæssige Funktioner ved Kirken var det ham
sikkert en let Sag at udfylde, men mærkeligt nok ligger
en lang Række af hans tid ligste Virkeaar hyllet i fuld
komment Mørke, hvilket naturligvis bl. a. staar i Forbin
delse med den Kendsgerning, at saa forholdsvis lidt af
Kirkens Arkiv er bevaret. Heller ikke udadtil har hans
Virke i de første Aar sat sig Spor, men at han langsomt
og med stor Sikkerhed har udbygget og befæstet sin i
Forvejen sikre Position, kan betragtes som givet.
Første Gang, der høres om Johan Lorentz efter hans
Tiltræden ved Nikolaj Kirke, er i 1646, og det drejer sig
da ikke om hans Organistgerning der, men om et Forsøg,
han gør paa at faa sin Virksomhed udvidet.'’ 13. Maj 1646