440 / 695
430
N iels Friis
faar han efter Ansøgning T illadelse til at opsætte et Or
gelværk i Holmens Kirke paa det af Kongen dertil anord
nede Sted, men uden Udgift for Kongen, d. v. s. Kirken.
Ved denne Lejlighed kaldes i øvrigt Lorentz Jørgen i Ste
det for Johan.
Sagen maa vistnok i 1646 være gaaet i sig selv igen,
thi 9. Oktober 16509 faar Lorentz paa ny Bevilling til at
opsætte Orgelværket i Holmens Kirke, idet det tilføjes,
at han „det enten ved sig selv eller anden dygtig Person
maa betjene, for hvilken hans T jeneste ham og med Me
nigheden der sammesteds handles kan, at de ham noget
til Løn bevilliger, om de ellers hans Tjeneste der begæ
rer, eftersom vi ham ingen Besoldning derfor give v il“.
Instrumentet, der næppe har været stort, og som vel har
været bygget af Faderen, synes i øvrigt noget senere at
være overgaaet til Kirken som dens Ejendom, idet Hol
mens Kirke ved kgl. Befaling af 13. Januar 165310 faar
Ordre til at betale Johan Lorentz for Orgelværket, hvad
der er fortinget, med Halvparten straks og den anden
Halvpart til Mikkelsdag. Vi ser altsaa her paa ny T il
vejebringelsen af et Orgel benyttet som Middel til at
skaffe sig Indpas med Organisttjenesten, selv om Instru
mentet altsaa ret hurtigt gled over til Kirken.
Ogsaa paa Christianshavn var for øvrigt Johan Lorentz
ved samme Tid, eller maaske noget senere, paa Færde
paa tilsvarende Vis. I 1656 klager Borgmester og Raad
derude over, at han ikke, „som sket burde, enten selv
eller ved dygtige Personer haver ladet opvarte, uanset
han derom ofte haver været paam indt, eftersom han
dette Sted stedse ved sine Læredrenge, som neppelig
kunde lege et Vers af en Salme, enten før eller efter
Prædiken, som det sig burde, haver ladet betjene“. Reak
tionen mod dette Forhold, som i øvrigt kun vanskeligt
lader sig forene med det Indtryk, man ellers har af Lo
rentz som Kunstner og Embedsmand, udeblev ikke: en