442 / 695
432
N iels F riis
merich regner med det
,14
den sidste med den elskværdigt-
optim istiske Begrundelse, at det under de givne Forhold
kun vilde være mærkeligt, hvis det ikke var kommet i
Stand. I denne Betragtning kan man sikkert uden at vove
sig for langt ud give Hammerich Ret. At Lorentz havde
„Svende“ og altsaa underviste i sin fornemme Kunst,
viser jo i hvert Fald den foran refererede Episode fra
Christianshavn.
Hans Samtid agtede ham højt, meget højt, og kaldte
ham „en O rfeus“. Han var saa berømt, at Udlændinge,
der hørte ham, for stedse huskede ham — og skrev om
ham i deres Memoirer. Saaledes bl. a. den franske Ge
sandt Ogier
,15
der var til Stede ved den udvalgte Prins
Christians Bryllup og bl. a. gjorde en Række værdifulde
musikalske Iagttagelser. Han hørte med Glæde den ud
mærkede Orgelspiller „qui nobis non aures modo sed
animum quoque ipsum iucund issim is modulis im p lev it“
(som har fyld t ikke blot vore Øren, men ogsaa selve Sjæ
len med sin behagelige Musik). Men ogsaa Landets og
Hovedstadens egne havde rig Lejlighed til at høre Johan
Lorentz. Han var ingenlunde karrig med sin Kunst.
I en Skildring fra 1654, altsaa midt i hans bedste
Periode, hedder det om N ikolaj-Orglet
,10
at der paa det
„leges foruden de ordinarie Søndager og Hellige Dage, om
Mandagen, Onsdagen og Fredagen, fra Paaske til Micha-
elis, fra 4 slet om Aftenen til 5 slet, og fra Michaelis til
Paaske udi de samme Dage udi Ugen fra 3 slet til 4 slet,
mange skønne Stykker og Salmer, paa hvilke Timer V in
ter og Sommer, mange fornemme Folk sig da til Kirke
forføjer, og det med Lyst at høre“.
Der var her, vistnok paa Grundlag af en dertil henlagt
Legatkapital, skabt en Koncert- og Musikinstitution, som
selv om den ikke var enestaaende herhjemme — ogsaa
fra Ribe Domkirke kendes saadanne „Orgelforedrag“,
tilmed om Aftenen og ved blafrende Lys — dog var for