nede paa samme Tid var godt i Gang med sin „Aften
musik“, til hvilken han fik smukke Tilskud af Borgerne.
Om Johan Lorentz ved sine Koncerter har spillet egne
Kompositioner, staar, ligesom Spørgsmaalet om, hvorvidt
han i det hele taget har komponeret, hen i det uvisse, men
det ligger nær at antage, at en Musiker af hans Format
ogsaa har haft Evner over for skabende Opgaver; alene
saa meget kan siges, at ingen af hans Kompositioner er
bevaret op til vor Tid. Kun vides det, at en af de ældste
danske Folkemelodier, „De vare syv og syvsindstyve“, i
Johan Lorentz’ Nedtegning findes i Resens „Descriptio
Samsoae“ ; det er jo imidlertid saa beskedent et Vidnes
byrd om skrivende musikalsk Virksomhed, som tænkes
kan.
Endnu i 1682 maa Lorentz have været i fuld Vigueur,
idet han, som allerede nævnt, i dette Aar beskikkedes til
foruden ved Nikolaj Kirke at være Organist ved Holmens
Kirke, idet det dog tillodes ham at lade Embedet betjene
ved en „dygtig Person, alt som han dertil agter at sva
re
“ .23
Han har da næppe nogen sinde selv i denne Om
gang — ogsaa tidligere havde han jo haft med Organist
tjenesten hernede at gøre — fungeret i Flaadens særpræ
gede Kirke. Denne Bestalling er det sidste, vi hører til
Johan Lorentz som aktiv Organist.
I April 1689 forelaa i Rentekammeret en Ansøgning fra
Johan Lorentz, der paa dette T idspunkt kaldes „fhv. Or
ganist til Set. Nikolai Kirke i København“ og altsaa maa
have trukket sig tilbage fra Embedet ret kort forinden
.24
Ansøgningen gik ud paa at faa eftergivet 94 Rdl. i Skat
ter, „saavelsom og at ham paa nogle Aars Tid efter Hans
Kongel. Majestæts egen allernaadigste Behag maa forun
des tvende ham tilhørende Ejendoms Bøndergaarde og
Møller, paa halv Skat af dem at betale“. Lorentz har alt
saa trængt til økonom iske Lettelser efter sin Afgang,
hvilket var meget naturligt, da han ved den, saa vidt
N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere
4 3 7