442
N iels F riis
Tid efter at være ansat overhovedet ikke kom i Funktion
som Organist, fordi Orglet paa den Tid stod under Re
paration. Der var da gaaet et halvt Aarhundrede siden
dets Fu ldførelse, det var brugt meget og flittigt af Johan
Lorentz, og vel ogsaa af hans Elever, og rimeligt nok
trængte det til at blive set efter. Men en Reparation paa
et Aar var dengang, som nu, en omfattende Affære, og
der maa have være Tale om en grundig Restaurering
eller snarere en ligefrem Ombygning. Hvem der foretog
den, meldes der in tet Sted noget om, men der er Grund
til at a n ta g e , at det har været de to Orgelbygger-
Brødre Johan og Peter Petersen Botzen, som i h ine Aar
helt dominerede Orgelbygningen herhjemme og bl. a.
byggede de vældige og meget fornemme Instrumenter i
Vor Frue Kirke og Vor Frelsers Kirke.
Claus Dengel betød som Musiker ikke tilnærmelsesvis
saa meget som sin Forgænger, men ogsaa han knyttedes
dog til Hoffets Musikdyrkelse. Det hedder om ham, stadig
i Datterens Ansøgning, at han „har informeret Prins Carl
og Prinsessen i nogle Aar paa Klaver“ ; det var Kong
Christian den Fem tes Børn, Prins Carl og Prinsesse E li
sabeth, det drejede sig om. En Søstersøn af ham var i øv
rigt Kammertjener hos Prins Christian.
Første Gang, Dengel træffes i officielle Dokumenter, er
i Indkvarteringsmandtallet 1694, naturligvis boende i
Kirkens Organist-Residens paa K irkepladsen. I 1701 op
træder han som Fadder i Holmens Kirke ved Daab hos
Trompeter Fibiger, og Skattemandtallet 1704 giver et Par
væ sen tligt personlige Oplysninger om ham: han har en
Datter og Pige, og hans Løn angives til at være 400 Rdl.
aarlig, et Beløb, Organistlønnen ved Nikolaj holdt langt
frem i Tiden, og som vist for øvrigt var det største, noget
københavnsk Organist-Embede afkastede. Spørgsmaalet
om, hvorvidt han har Renter, besvarer han — Tysk var
hans Sprog — meget dramatisk: „Habe keine so wahr