HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Nikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere

439

andrage, hvorledes dem skal være berettet, at deres af-

gangne Fader Joh. Lorentz forrige Organist til Set. Ni

kolaj Kirke her i vores Kongelige Residens-Stad Køben

havn et Testament skal have oprettet, mens hvorledes

samme skal være conditioneret, dem aldeles ubevidst, thi

herom efter deres derom allerunderdanigst gjorte Ansøg

ning og Begæring, vores allernaadigste Vilje og Befaling,

at Du den Forsegling for et Brevskab der i Stervboet aab-

ner og samme Testamente, om noget findes, deraf ud

søger og dem enten in originali imod nøjagtig Revers,

eller rigtig vidim ideret Genpart deraf under Din Haand

tilstiller“. Det er nævnt, hvorledes de to Døtre, det var et

Par Maaneder senere, fik kongelig T illadelse til at holde

to personlige kongelige Sølvgaver uden for Boets Behand

ling, inen derudover kendes intet til Skiftet efter Johan

Lorentz. Alt tyder dog paa, at han, foruden at være en

stor Kunstner med et herømt Navn, ogsaa har været en

ganske holden Mand, da Døden overraskede ham.

I en Oversigt over Nikolaj Kirkes Organister gennem

T iderne undgaar man ikke at nævne den betydelige sles

vigske Komponist og Orgelspiller Nicolaus Bruhns’ Navn.

Han tilhørte en kendt Slægt af Musikanter og Organister

og var født i 1665 som Søn af Organisten i Svabsted, Paul

Bruhns; af Faderen og fra 1681 af Broderen Peter

Bruhns, der var Stadsmusikant i Lübeck, var han Elev.

I Hansestaden studerede han ogsaa hos „den store Dan

sker“, Diderik Buxtehude, og med Anbefalinger fra ham

skal Nicolaus Bruhns være draget til København. Det

kortere eller længere Ophold, paa hvilket den unge Sles

viger var i Danmarks Hovedstad, er paa en eller anden

Maade blevet sat i Forbindelse med Nikolaj Kirkes Orga

nist-Embede

— som det i det følgende skal vises, uden

Grund, eller i hvert Fald, uden at der nogen Sinde kom

til at foreligge et fast Ansættelsesforhold.

Nie. Bruhns kan have haft flere Grunde til at drage til