448 / 695
438
N iels Friis
det kan ses, m istede hele sin Embedsindtægt (jfr. neden
for, S. 444), men jo paa den anden Side ogsaa havde faaet
store og usædvanlige Begunstigelser, som han stadig nød
godt af.
Men inden Rentekammeret var naaet til Vejs Ende med
Behandlingen, var Johan Lorentz død, og det er da ogsaa
tilfø jet i Protokollen, at „Originalen har Arvingerne la
det affordre“. Den berømte Musikers Død var en frygte
lig Tragedie, af samme Karakter som den, der overgik
saa mange Fam ilier ved Hoffet og i Byen i h ine Dage:
Han omkom ved Operahusets Brand paa Amalienborg den
19. April 1689, og ikke blot blev han selv Offer for den
forfærdende Katastrofe; ogsaa hans Hustru og deres to
smaa Datterbørn, som han havde taget med hen for at
vise dem Gentagelsen af den straalende Operaforestilling,
som hele Byen talte om, fandt deres Død i Flammerne.
Det lykkedes at identificere alle fire Lig, og allerede
den 24. April kunde Begravelsen finde Sted i Nikolaj
Kirke. Johan Lorentz, hans Hustru og Børnebørn fandt
ikke deres sidste Hvilested i den Grav, til hvilken han
havde fu lgt sin første Hustru og de mange Børn. L igste
nen fra denne var blevet ødelagt, „da den store Klokke
blev opvunden i Taarnet“, og han fik i Stedet Graven
No. 3 i Taarnet; den første, der nedsattes i denne, var
hans Hustrus Stedmoder „Kirsten Hr. Clauses af Brøns
h ø j“, der blev begravet 30. December 1687.25 Nu ned
sattes, mens alle Kirkens Klokker ringede til Afsked for
dens gam le Organist, fire Døde paa een Gang.
Ægteparret Lorentz efterlod sig tilsyneladende kun to
Døtre, Margrethe, Enke efter Morten Vedel, og Dorthe,
gift med Christian Gram. De var ikke forberedt paa deres
Faders Død, skønt han jo nu var gammel, og den 28. Maj
1689 udgik en kongelig Befaling til deres Værge, Friedr.
E isenberg
:26
„Saasom Margr. Lorentz, afg. Morten Vedels,
og Dorthe Lorentz for os allerunderdanigst haver ladet