436
N iels Friis
Dorthe, fik kongelig T illadelse til at holde disse to E f
fekter helt uden for Skiftebehandlingen, og bl. a. af
denne Omstændighed tør det maaske sluttes, at de pragt
fulde Sølvgenstande, som sikkert har været deres Stolt
hed, har været personlige Gaver til dem fra de to Prin
sesser.
Johan Lorentz’ Ry som Musiker og Orgelspiller tabte
sig egentlig aldrig. I sin Journal over en Rejse, foretaget
i Danmark i Efteraaret 1671 nævner Holger Jacobæus
ham, og paa meget smigrende Maade: Organum Musicum
pneumaticum templi S. Nicolai egregium est (ogsaa her
et Vidnesbyrd om den Beundring, som Samtiden alm in
deligt nærede for selve Instrum en tet). Om Manden bag
det, Johan Lorentz selv, hedder det højt vurderende: Or
gan ista ipse nu lli in Europa secundus. Han leger derpaa
om Sommeren Mandag, Onsdag, Fredag, fra Klokken 4
til 5, meget kunstige Stykker, hvilket baade Fremmede
og Indvaanerne selv, som sammetid spadserer i Kirken,
med Forlystelse hører; om Vinteren fra 3 til 4. Lønnes
derfor af Borgerskabet
.22
Det er jo et helt københavnsk, tidskarakteristisk Inte
riør, der skildres i d isse Linjer. Johan Lorentz’ Koncerter
i Nikolaj Kirke har været virkelige Begivenheder, om
hvilke den intelligente og kunstelskende Del af Byens
Befolkn ing har flokkedes. Hvad Lorentz har sp illet paa
d isse Eftermiddage, staar hen i det uvisse; det vilde have
været in teressant at have en lidt nøjagtigere Specifika
tion af Programmet end „kunstige S tykker“ — det er jo
ikke nemt at vide, hvad dette dækker over, men der kan
sikkert regnes med, at Johan Lorentz har præsenteret
værdige Programmer. Han var jo en Musiker med rige
Forbindelser og har sikkert i musikalsk Henseende fulgt
med Tiden. Interessant er Bemærkningen om, at Borger
skabet lønnede ham for Koncerterne. Det leder paa ny
Tanken hen paa Lübeck og Diderik Buxtehude, som her