HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Nikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere

433

holdsvis sjælden, og i hvert Fald for Nikolaj Kirkes Ved

kommende, takket være Johan Lorentz’ fremragende

Kunst, fik overordentlig Betydning. Fastholder man den

Antagelse, at Diderik Buxtehude har haft ham til Lære

mester, er det rimeligt at tro, at han, som i Ry jo senere

langt overfløj Lorentz, ved disse Koncerter har hentet

Ideer og Inspirationer, som er kommet ham til gode se

nere, da han efter at været blevet Organist ved Liibecks

Mariekirke reformerede og fornyede dens „A ftenmusik“,

som under hans Auspicier blev en berømt Institution.

Paa ydre Paaskønnelse kunde Johan Lorentz ikke klage.

I 1654, efter Vicekapelmesteren Jacob Ørns Død, fik han

tillagt Set. Gertruds Vikarie under Roskilde Domkirke,

som det hedder „med alt Tilliggende ad gratiam, dog skal

han gøre slig Tynge og T jeneste inden Kirken og uden

som andre Vikarier der sammesteds og være den geist-

lige ordinance som om Religionen er udgangen —■ — —

aldeles undergiven

“ .17

Det var en stor Ære, der overgik

ham ved denne Tildeling, der placerer ham som en af sin

Tids betydende Mænd. Vikariet, der bl. a. omfattede Bi

strup Mølle kvit og frit, fik han i 1671 til Arv og Eje.

I sin Stand var Lorentz paa et meget tidligt Tidspunkt

blevet primus inter pares; kun de skiftende Hof-Orga

nister, og heller ikke paa langt nær dem alle, kunde tæn

kes at naa op paa Siden af ham. Gjaldt det Tillidshverv

og sagkyndige Erklæringer, gik Myndighederne som Re

gel til Lorentz; i Juli 1660 var han saaledes Formand i

den Kommission, der blev nedsat til Afprøvning af Hans

Christoff Frietzschs Orgel i Trinitatis Kirke, et Hverv,

for hvilket han fik 3 Dukater, mens de to andre medvir

kende Organister kun fik 2 Dukater.

Johan Lorentz havde sin hele Embedstid sin Bolig i

det Hus, der vistnok fra allerførste Færd havde været

Kirkens Organist-Residens, i Kongensgade, halvt grund

muret ved Siden af Præstens og Klokkerens, det vil sige