HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

424

N iels F riis

Johan Lorentz havde indbygget sit Orgel bag ved en æl

dre gotisk Orgel-Facade, eventuelt i Forbindelse med en

Udvidelse af denne.

Men under nogle Forhandlinger med Københavns Uni

versitets Konsistorium om Arbejder paa Vor Frue Kir

kes Orgel oplyser en københavnsk Haandværksmester,

Snedkeren Niels Hansen fra Set. Gertruds Stræde i 1657,

at han i sin Tid har bygget „Strukturen“ til Nikolaj Kir

kes Orgel for 1000 Courant Daler plus 100 Daler for

særlige Ydelser

Strukturen betyder efter den Tids or

geltekn iske Sprogbrug hele det Hus, i hvilket Orglet er

indesluttet, og altsaa ogsaa dets forreste Del, Facaden,

og om denne maa det derfor antages, at ogsaa den har

været nyanskaffet, da Lorentz byggede Orglet. Saa bliver

Spørgsmaalet blot, om den har været udført i „gammel

S til“, som Pastiche, eventuelt for at svare til andet, be

varet gotisk Inventar i Kirken, hvad Vendinger i Beskri

velsen af et o. 1741 foretaget Malerarbejde (se Side 463)

kan tyde paa, eller den, trods den danske V itruvius’ Be

skrivelse, har fremtraadt i Tidens egen Stil, den tidligere

Barok. Det er et stilmæssigt Problem, som sikkert aldrig

lader sig løse, hvis der ikke gøres nye Fund til Belys

ning af Kirkens H istorie.

Det er tidligere i en Afhandling her i H istoriske Med

delelser (4. II. 53) vist, hvorledes Johan Lorentz’ Niko-

laj-Orgel kom til at spille en Rolle som en Slags Forbil

lede for Trinitatis Kirkes Orgel, da der i 1655 skulde ta

ges Bestemmelse om, hvordan det skulde udformes af

den efter Johan Lorentz’ Død i 1650 indkaldte Hamborg-

Orgelbygger Hans Christoff Frietzsch. Af denne Mesters

Bemærkning i Trinitatis-K on trak ten : at dette Værk i

Regenskirken, in prospectu og in effectu, skulde præsen

tere sig bredere og anseligere i Struktur og Pibeværk end

Orglet i Set. Nikolaj Kirke og i den tyske Kirke i Køben

havn (som Lorentz senere byggede) „Eftersom Orgel