390 / 695
380
Victor Krohn (f)
saadant Tilfælde. Han raadede imidlertid Obersten til at
indsende Manden paa ny, dog saaledes, at han ikke
mødte omtrent nøgen, men var forsynet med Kjole og
andre Klæder, ligesom han samtidig henstillede til Scheel
enten at tage mod Manden eller indberette Sagen til Ge
neralkomm issariatskollegiets Afgørelse.
Scheel valgte det sidste og indsendte en Forestilling,
for hvilken Kongens Resolution forelaa d. 4. December
s. A. Forestillingen var motiveret med Ønsket om, at der
maatte blive fastsa t ensartede Bestemmelser for Modta
gelsen af dem, der var dømt til Slaveriet i Kastellet. Det
hele bestod af seks Punkter, af hvilke de første fem i
sammentrængt Form gik ud paa,
at
der skulde medfølge
en Original og en Afskrift af Dommen, af hvilken den
første skulde forevises Kommandanten, medens den an
den skulde afleveres til Vagtmesterløjtnanten,
at
Sla
verne skulde være saaledes forsynede med Klæder, at de
kunde bedække deres Legeme og være beskyttet mod
Kulden,
at
der skulde gives Overbringeren en Kvittering
for Modtagelsen, og
at
Kommandanten, naar Slavetiden
var udløbet, ikke maatte tildele dem mere Brød, men blot
lade dem løbe. Dette 5. Punkt er typ isk for Tiden; thi
paa den Maade opnaaede man paa den kortest mulige Tid
atter at faa dem tilbage i Slaveriet, eftersom Tiggeri og-
saa var en af de sikre Veje, ad hvilke man kom i Sla
veriet.
Pkt.
6
var det centrale i den kgl. Resolution; thi netop
gennem dette bekræftes den foran frem satte Paastand
om, at Kastellet indtog en Særstilling specielt i Retning
af Anvendelsen af Vand- og Brød-Straffen paa Livstid.
Scheel havde nem lig beklaget sig over, at de kgl. Reso
lutioner som Regel kun talte om, at en Slave skulde ar
bejde slu ttet i Jern, men derimod in tet om, hvorvidt det
skulde være paa Vand og Brød. Herpaa svarede det paa
gældende Departement, at det Spørgsmaal i Grunden