383 / 695
Kastelsslaverne
3 7 3
eller ødelagt en Munderingsgenstand og ikke saa sig i
Stand til at erstatte den, idet man simpelt hen satte den
paagældende paa halvt Traktement og benyttede Resten
af hans Lønning som Afdrag paa Gælden.
Slaverne deltes i „ærlige“ og „uærlige
“ ,1
og i deres sør
gelige Tilværelse og umenneskelige Behandling faar man
et Indblik gennem en Forestilling af 7. September 1688
fra General Hans Schack til Kongen
,2
hvori han ind stil
ler, at 11 Slaver i Kastellet, af hvilke nogle i visse Aar,
andre for Livstid skulde arbejde sluttede i Jern, og hvis
hele Kost kun bestod af
IY
2
Pund Brød om Dagen,
maatte faa endnu 1 Pund mere daglig, samt at de maatte
faa Brændsel for den kommende Vinter. Kongen gik ind
paa de fremsatte Ønsker, og Proviantforvalteren i Ka
stellet, Jørgen Helt, fik Ordre til at foranstalte det for
nødne
.3
Ogsaa for alm indelige Gadeuordener stod Slaveriet
aabent, saaledes blev en Smedesvend, Jost Been, i Maj
1696 idømt Arbejde ved Hjulbøren „indtil videre“, fordi
han havde yppet Klammeri paa Gaden. En Bondekarl,
Jens Hansen af Valby, skulde i Juli s. A. arbejde 4 Maa-
neder ved Hjulbøren, fordi han havde bestyrket en Sol
dat i hans Forsæt om at undvige; og i December skulde
en Christian Klumpen „indtil videre“ have samme Straf,
men slap dog fri i Marts Aaret efter mod at lade sig
hverve som Soldat
.4
I November 1703 blev en Soldat benaadet paa sin Re
gim entschefs „Interesse“, og d. 29. s. M. hedder det i en
Skrivelse til Kommandanten, Oberstløjtnant Andreas
Francke:
„Vor V illie er, at Du efter Vor Jægermester Grams
Anmodning en Mand, navnlig Jens Constabel, udi Vort
Kastel Frederikshavn indtager ham sammesteds 14 Dage
ved Hjulbøren slu ttet Arbejde og videre paa fri Fod sætte
lader
“ .5