495 / 695
Perlen for alle Ølhuse
485
tant og for andre 10 Rd. Tømmer, begge Dele til at re
parere Gaarden for, hvad han da ogsaa gjorde. Dens Byg
ninger var nem lig meget slette; hans Formand havde
udvist en saadan Efterladenhed, at Kommunitetet maatte
sætte ham fra Gaarden ved Dom. Til Udsæd havde Lau
rits Svendsens Formand laant 18 Tdr.
6
Skp. Byg og
5 Tdr. Havre; ogsaa dem fik han kvit og frit; ydermere
havde Formanden faaet 9 Rd. 4 Mk. af de
66
Rd. 4 Mk.,
som Kommunitetet havde skænket samtlige Tjørnelun
des Bymænd til at betale deres Skatterestancer for Aaret
1713 med. Det første Aar, altsaa 1713, blev han fri for
Landgilde, ligesom Kommunitetet slog en Streg over alle
hans Formands Restancer, d.v.s. kongelige Skatter, Ekse
kutionsgebyr m. v. til et Beløb af 30 Rd. 2 Mk. 15% Sk.,
der alt førtes Kommunitetets Regnskab til Udgift, samt
naturligvis hele den skyldige Landgilde — et saare hyp
pigt tilbagevendende Fænomen i Tjørnelundes Fæste
breve.
Hvad Hoveri angaar, da kan dette ikke have tynget
særlig haardt; i Tjørnelunde fandtes ingen Hovedgaard
og ingen Skov; ganske vist sad der en Ridefoged, senere
benævnt Forvalter, paa en af Byens 18 Gaarde; men
det ses ikke, hverken af Jordehøger eller Fæstebreve, at
han har haft nogen som helst Ret til Hoveri, derimod
svarede hver Bonde ham en Afgift i Korn og Penge (i
Tiden omkring 1744 aarligt 2 Skp. Byg og 1 Rd .). Det
Hoveri, der her har været Tale om, kan næppe have
strakt sig ret meget ud over den pligtmæssige Kørsel,
som Afsætningen af Landgildekornet krævede.
En Mand, som vilde noget, kunde derfor med et vist
Forbehold, som siden vil blive behandlet, naa et Resul
tat, og at den dygtige Bonde selv var klar over dette,
fremgaar af Laurits Svendsens energiske Slid med sin
Fæstegaard.
Denne bestod af 4 Længer, ialt paa 52 Fag (d.v.s. B in