496 / 695
486
F rits Heide
dingsværksfag, hvert paa ca.
2^2
A len ), den nordre
Længe var Stuehus paa 11 Fag; desuden var der vinkel
ret paa den søndre bygget en Inderstelænge paa 4 Fag.
En Synsforretning
7
fra 1744 meddeler om Gaarden: Alt
sammen god gammel Bygning og vel vedligeholdt, saa-
som han næsten har ombygget og opbygt det altsammen
selv. Ogsaa indvendig i Stuelængen var Forholdene
gode; der var en Jernkakkelovn, en Bryggerkedel paa
Yz
Td., Sengklæder og andet Indbo til sk ikkelig Fornø
denhed. Hans Redskaber, en beslagen Vogn, en Træ
vogn, en P lov og Harve, var ganske vist ikke mange;
men flere krævede Kommunitetets Forordning ikke, og
alle var i brugelig Stand. I en Synsforretning
8
fra 1731
opgives Laurits Svendsens Besætning til 2 sorte Heste
å 18 Aar, 2 Horse [d.v.s. Hopper] å 2, 2 smaa brune
Heste å 7, 1 Hors 13, 2 Plage å 3 Aar; 3 Køer paa 7— 11
Aar, 2 Kvier, 2 Studlinger i 3die Aar og 2 Fjorkalve. I
1744 var Besæ tningen 2 Vognbæster å 10 Aar, 5 P lov
bæster, 3 Fjorføl, 4 Køer, 4 Stude, 1 Kvie i 2det Aar,
2 Sommerkalve, 20 Faar og
6
Beder [d.v.s. gildede Væd
dere], 2 Grisesøer, 3 Sommergrise og 2 Bistader [Hon
ningen blev brugt til Frem stilling af M jød], hvilket vi
ser, at der endnu var Vækst i Laurits Svendsens Be
drift, skønt han paa det T idspunkt dog var en Mand paa
69 Aar, og Konen tre Aar ældre; men friske og rørige
angives de begge at være; hun blev ikkun betegnet som
en maadelig Husholder, mens han fik Prædikatet „me
get god“.
Til Gaarden hørte en Kaalhave med en hel Del
unge
[det var iflg. Synsforretningen af 1744!] Frugttræer af
adsk illige Slags, som Laurits Svendsen selv har podet,
samt „R ifs“ og Nøddetræer og en Del Hyld og Pil, ind
sat [d.v.s. hegnet] med Stene. I Marken var der tolv
dobbelte Stengærder, „som han selv har sa t“, desuden
tre Sten- og tre Grøftegærder ved Huset. Sit Arbejde