498 / 695
488
Frits Heide
2 Høns samt 2 Mk. 4 Sk. i Penge
.9
At denne Beregning,
trods de manglende Hoveriforpligtelser, var alt for stram,
kunde alle læse sig til ud af Bøndernes Restancelister,
og en Revision maatte derfor komme. Jordebogen for
1745 giver her sin B egrundelse
:10
„Tiørnelunde har skar
pe og s k u ffe l: [ige] Marker, Leer, gruus og rødsandet
Jord, har ellers Eng og nogen Tørv“. Og Bønderne paa
deres Side regulerede de ubillige T ilstande paa den
simple Maade, at de kun leverede den Del af Landgil
den, som de paa enhver given Tid fandt overkommelig.
Ud fra den Praksis kom Laurits Svendsens Restance
regnskab til at se saaledes u d
:11
I Tidsrummet fra 1714 til 1742 inclusive, ialt 29 Aar,
har han i Landgilde betalt 303 Rd. 1 Mk.
1^2
Sk., hvil
ket aarligt kun er 10 Rd. 2 Mk.
HV
2
Sk. mod, i det
mindste, 18 Rd. 5 Mk.
8
Sk., hvorved den samlede Land
gilderestance bliver paa 245 Rd. 2 Mk. 10 Sk., i hvilken
Anledning den tilforordnede Synsmand for Kommuni
tetet, Kancelliraad Niels Fuglede i Hjembæk, giver dette
en utilsløret Skose: „men ihvorvel det er en god Bonde,
og hans T ilstand meget god, saa er det dog ikke ven te
ligt, at han uden sin og Gaardens Ruin kan betale af
samme Restance over 50 Rd. og dermed ikke anderledes
end i 5 Aar en Femtedel aarlig [NB. Laurits Svendsen
var i 1744 allerede 69 Aar] men kunde altsammen vorde
[d.v.s. have været] betalt, om det aarlig og i Tid var
bleven inddrevet, saasom Beboeren stedse har været i
god Stand“.
Men her var det, Kommunitetets lærde Professorer
saa temmelig
large
paa Tingene, hvis de da ikke lige
frem har ræsonneret ud fra den praktiske Fornufts
Synspunkt, at halv Landgilde af en veldreven Gaard dog
altid var bedre end slet ingen af en øde Jord.
Den nye Jordligning kom i 1745; Hartkornet blev ned
skrevet til 7 Tdr.
6
Skp. og Landgilden til 5 Tdr. Byg,