501 / 695
Perlen for alle Ølhuse
491
Marius Kristensen
10
ikke tilfredse med; ifølge dem er
det snarere Adjektivet „ung“, som ligger bagved. Dog
er heller ikke denne Forklaring tilfredsstillende. Hvor
Kirsten Ungersdatter er kommen fra, og hvor hendes
Fader hørte hjemme, kan ikke mere siges — i Tjørne
lunde var det ikke; thi hverken i Fæsteprotokoller eller
Jordebøger fra ældre Tid (Kirkebøger og Skifteprotokol
ler haves kun fra Midten af det 18. Aarhundrede) ken
des Navnet Unger
;17
som nogen Form af „ung“ kan det
altsaa ikke være fremstaaet paa det Sted; tværtimod
hersker Betegnelser som „unge Hans Pedersen“, side
ordnet med „gamle Hans Pedersen“, eneraadende i sam t
lige ældre Arkivalier fra denne Egn, og Unger som For
navn (saavel som Ungersen som Efternavn) synes ikke
at have eksisteret udenfor den Slægt, hvortil Jens Mad
sen, Vært i „Kristian F irtal“, hørte. Hvorledes det nu
end forholder sig med Navnets Hjemsted og Oprindelse,
saa træffes Ungersen som Efternavn langt op i det 19.
Aarhundredes københavnske Vejvisere og bæres maaske
den Dag i Dag.
Jørgen Hansens Drift af Gaarden er rimeligvis, som
T ilfæ ldet plejede at være under den Slags Forhold, be
gyndt med en relativt kraftig Optakt, der ret hurtigt
fortabte sig i en jævnt drævende Melodi. Indtil hans
68
.
Aar laa Gaardens Drift dog i hans Hænder; men den
23. Juni 1762 fik han Kommunitetets T illadelse til, paa
Grund af begge de gamles Alderdom og Skrøbelighed, at
afstaa den til Sønnen, Unger Jørgensen
,18
„af Commu-
nitetets unge Reservemandskab i Tiørnelunde Bye“ til
„det altsammen som en god og døgtig Avlsmand dørcke,
bruge og forbedre, ympe [d. v. s. pode] Træer, sætte
aarlig i ringeste 3 Favne Steengierder, saalænge Steen
paa Marken dertil findes, plante P iile til fornøden Ind
hegn ing“. Her strammede Kommunitetet Betingelserne
noget, idet Unger Jørgensen skulde betale en Indfæstning