502 / 695
492
Frits Heide
af 10 Rd. — maaske de adm inistrerende Professorer i
dette Tilfælde nærede et ekstra godt Haab til Fremtiden.
Hartkorn og Landgilde blev staaende som i Faderens
Tid; blot fandt man, vel sagtens ud fra bitterligt ind
høstede Erfaringer, Anledning til at præcisere, at ethvert
Kornmaal skulde leveres „med sin behørige Top efter
Forordningen“. S luttelig skulde Unger Jørgensen forsyne
sine gamle Forældre med frit Hus i eller nær Gaarden
og noget til Hjælp til Føde efter Evne.
Som Følge af de stærkt begrænsede Avancementsmu
ligheder og den lange Tid, som Kommunitetets „unge
Reservemandskab“ gerne maatte slide bort som T jeneste
karle rundt paa Gaardene, blev Ægteskaberne i et saa-
dant lille Samfund indgaaet ret sent — hvis Karlene
overhovedet naaede saa vidt, hvad en Del for Resten
aldrig gjorde. Heller ikke Unger Jørgensen var nogen
helt ung Mand, da han vandt frem til Brudeskam len;
han var 33, da han lod sig vie til en af Byens Enker og
blev Mand i egen Gaard.
Kun i to Aar oplevede den gamle Jørgen Hansen at
følge Sønnens Ledelse af Gaarden, og da han hen paa
Efteraaret 1764 havde fundet Hvile paa Finderup Kirke-
gaard, mødte Kommunitetets Skifteret op den 18. Okto
ber og udfærdigede et Dokument
,19
som er af megen In
teresse — ikke m indst, fordi Gaarden, hverken i Ydre
eller med Hensyn til sit Indbo, undergik væsentlige For
andringer i de næste 30 Aar, d. v. s. til Jens Madsen blev
født her.
Beboelseslængen indeholdt en Stue, to Kamre og Køk
ken; som Karlekammer brugte man formentlig Indsid
derfløjen paa den søndre Længe. I Stuen, som Unger,
hans Kone og deres lille Mads paa tre Maaneder regnede
for deres, bestod Bohavet af to faste Gaasebænke, den
ene med tre, den anden med to Rum; det var dem, Fjer