HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

A. P. W eis

621

selv til at virke som udøvende kunstner — hvad han i sine

yngre år måske nok kunne have tænkt sig — kom han i

stedet til at arbejde praktisk for kunsten. Det var således

Weis der i 1895 i et brev til Carlsbergfondets formand,

professor Edv. Holm, fremsatte ideen om, at Carlsberg-

fondet skulle overdrage P. S. Krøyer at male „Et møde i

Videnskabernes Selskab“ i dets daværende forsamlingssal

i Prinsens Palais med portrætter af de til selskabet hørende indenlandske medlemmer, ialt 51 personer.1 Planen

kom også til udførelse og resultatet blev et storværk i

dansk malerkunst — den modneste frugt af Krøyers

evner som kompositør og portrætmaler i det store format og et monument over en periodes danske videnskab.

— Men Weis’ kunstinteresse og hans praktiske sans har

dog fået sit mest markante udtryk i de to kunstmuseer

han var med til at rejse og give form, i begge tilfælde en

følge af den tillid han nød hos sin tids to største kunstsamlere, Carl Jacobsen og Heinrich Hirsehsprung.

I sit skrift om Ny Carlsberg Glyptoteks tilblivelse har

Carl Jacobsen selv fortalt, at han havde Weis ved sin

side under den auktion i Paris i 1878, hvor Millet’s maleri „Brændehuggeren og døden“ kom under hammeren,

og at det var Weis der i det afgørende øjeblik animerede

ham til at byde op for at sikre sig billedet. Det er nu et

af hovedværkerne i Glyptotekets franske maleriafdeling.2

Også ved andre lejligheder bistod Weis Carl Jacobsen

med at opbygge sin kunstsamling — snart tilskyndende,

snart bremsende den selvrådige brygger — men direkte

engageret i hans museumsplaner blev han først, da han

i 1889 af kultusministeriet beskikkedes til dets repræsentant i Komiteen for ordning af Ny Carlsberg Glyptoteks

bygnings- og bestyrelsesforhold. Denne komité, hvis formand brygger Jacobsen selv var, udarbejdede fundatsen

af 21. maj 1891 og vedtog rejsningen af Vilh. Dahlerups

oprindelige bygning mod Vestre Boulevard.3 Få dage efter

indvielsen i maj 1897 skrev Weis i et brev, hvori man

aner den møje og besvær der var gået forud: „Saa fik vi

da Glyptoteket og den internationale Udstilling aabnet,

og C. J. overraskede Verden med en fortrinlig holdt og

fra Indholdets Side baade underholdende og lærerig Tale.

Selve Udstillingen er vist for mange — som ogsaa for

mig — til Dels en Skuffelse.“4 Ikke blot ved planlæg