HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

624

E igil H. Briinniche

tilfælde som sin befuldmægtigede ved forhandlinger om

indkøb til sin samling. Bl. a. er Eckersbergs billede af

de Holmske børn10 og Købkes lille studie af Frederiksborg slot11 erhvervet ved Weis’ formidling.

Men først under de årelange og vanskelige forhandlinger om Hirschsprungs samlings overgang fra privatejendom til offentlig eje kom Weis’ evner som diplomat og

taktiker til deres fulde ret. Forhandlingernes gang med

håb og skuffelse vekslende i stadig rækkefølge afspejles

i de udførlige brevskaber hvormed den aldrende Hirsch-

sprung — om vinteren under sit ophold i Nervi i Norditalien, om sommeren på sit landsted i Espergærde —

holdtes underrettet af Weis om slagets gang. Da Hirsch-

sprung i sommeren 1902 fremsendte sit gavebrev — formuleret af Weis’ og Zeuthens behændige penne12— til den

danske stat og Københavns kommune, vandt hans tilbud

om at skænke sine kunstsamlinger til offentligheden på

visse nærmere fastsatte betingelser ikke den genklang

hos myndighederne som han havde haft grund til at forvente. Hans umiddelbare reaktion var tanken om at tage

sit tilbud tilbage, men Weis trådte imellem og henstillede

til ham at modificere sit krav om egen bygning til samlingen, hvorved dens betydning som supplement til statens malerisamling formentes at ville svækkes. Men

Hirschsprung var ubøjelig og erklærede „paa intet Punkt

at ville fravige min Betingelse for Gavens Modtagelse“.13

Han nærede en fanatisk tro på berettigelsen af sit standpunkt og urokkelig tillid til at bevillingsmyndighederne

nok til sidst ville indse betydningen af at komme i besiddelse af samlingen selv på de givne betingelser. „Vi

kunne vel være enige om, at det Hele er mildest talt en

alvorlig Mangel paa Forstaaelse af hvad det dreier sig

om“, skriver han.14

Overfor denne mand, hvis natur var fremmed for enhver form for kompromis, stod A. P. Weis, hvis natur

det var at holde alle sunde åbne for til sidst at finde en

udvej til sagens løsning. Han råder Hirschsprung til ikke

at bryde alle broer af bag sig, men at slå af på sit krav

om kostbar indretning af bygningen og formulerer påny

en henvendelse fra Hirschsprung til myndighederne,

hvori kravet fixeres til kr. 280.000.— med halvdelen til

staten og halvdelen til kommunen. Weis taler med kul