Previous Page  632 / 695 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 632 / 695 Next Page
Page Background

6 2 2

Eigil H. Brunniche

gelsen, men også under udførelsen viste Weis sig som en

praktisk og nyttig mand. Han førte helt eller delvis tilsyn med byggearbejdet, bestred regnskabs- og kasserer-

forretningerne ved opførelsen af alle tre afdelinger af

Glyptoteket, den Dahlerupske hovedbygning, Kamp-

manns tilbygning og kuppelbygningen, opført efter

Dahlerups tegning og indviet 1906.5

Igennem disse mange år stod A. P. Weis i nær personlig kontakt med brygger Jacobsen og fik derigennem også

lejlighed til at følge virksomheden på Carlsbergbrygge-

rierne på nærmeste hold. I et brev fra nytårsdag 1903

kommenterer han overenskomsten mellem De forenede

bryggerier og Carlsberg, der var trådt i kraft 1. oktober

1902 og skal vare århundredet ud, og som regulerer de

to parters fællesinteresser og fordelingen af det samlede

driftsoverskud: „— Bryggerisammenslutningen, der nærmest staar som en Triumf for Direktør Dessau [Benny

Dessau, Tuborg], og som er sket efter energisk Modstand

fra Jacobsens Side, fordi han med nogen Bet betragtede

det som en Kapitulation fra Carlsbergernes Side., Derimod skal efter [højesteretssagfører] Michael Lunns Sigende Edv. Holm og de øvrige Bestyrelsesmedlemmer i

Carlsbergfondens Bestyrelse idanse Cancan af Henrykkelse

— hvad jeg godt forstaar. Ordningen er den, at de to

Carlsberg-Bryggerier til sammen faar Halvdelen af Indtægten af samtlige de allierede Bryggerier“.6 Carl Jacobsens modstand mod aftalen skyldtes formentlig hans

modvilje mod at give udenforstående indblik i Carlsbergs

forhold såvel som hans faste overbevisning om, at Carls-

bergbryggerierne i det lange løb nok skulle klare sig i

konkurrencen uden aftaler af nogen art, medens Edvard

Holm og hans kolleger i Carlsbergfondets ledelse var af

den modsatte opfattelse og derfor så en betryggelse i at

sikre Carlsberg halvdelen af de allierede bryggeriers provenu i en overskuelig fremtid.

A. P. Weis havde således trukket sin del af læsset ved

Ny Carlsberg Glyptoteks tilblivelse, og det var derfor naturligt at han også indtrådte i den nye samlings bestyrelse som den ene af kultusministeriets to repræsentanter

og havde sæde heri lige til sin død. For sine fortjenester

af Glyptotekssagen belønnedes han af Carl Jacobsen ved

af denne at udpeges til medlem af Ny Carlsbergfondets