6 2 2
Eigil H. Brunniche
gelsen, men også under udførelsen viste Weis sig som en
praktisk og nyttig mand. Han førte helt eller delvis tilsyn med byggearbejdet, bestred regnskabs- og kasserer-
forretningerne ved opførelsen af alle tre afdelinger af
Glyptoteket, den Dahlerupske hovedbygning, Kamp-
manns tilbygning og kuppelbygningen, opført efter
Dahlerups tegning og indviet 1906.5
Igennem disse mange år stod A. P. Weis i nær personlig kontakt med brygger Jacobsen og fik derigennem også
lejlighed til at følge virksomheden på Carlsbergbrygge-
rierne på nærmeste hold. I et brev fra nytårsdag 1903
kommenterer han overenskomsten mellem De forenede
bryggerier og Carlsberg, der var trådt i kraft 1. oktober
1902 og skal vare århundredet ud, og som regulerer de
to parters fællesinteresser og fordelingen af det samlede
driftsoverskud: „— Bryggerisammenslutningen, der nærmest staar som en Triumf for Direktør Dessau [Benny
Dessau, Tuborg], og som er sket efter energisk Modstand
fra Jacobsens Side, fordi han med nogen Bet betragtede
det som en Kapitulation fra Carlsbergernes Side., Derimod skal efter [højesteretssagfører] Michael Lunns Sigende Edv. Holm og de øvrige Bestyrelsesmedlemmer i
Carlsbergfondens Bestyrelse idanse Cancan af Henrykkelse
— hvad jeg godt forstaar. Ordningen er den, at de to
Carlsberg-Bryggerier til sammen faar Halvdelen af Indtægten af samtlige de allierede Bryggerier“.6 Carl Jacobsens modstand mod aftalen skyldtes formentlig hans
modvilje mod at give udenforstående indblik i Carlsbergs
forhold såvel som hans faste overbevisning om, at Carls-
bergbryggerierne i det lange løb nok skulle klare sig i
konkurrencen uden aftaler af nogen art, medens Edvard
Holm og hans kolleger i Carlsbergfondets ledelse var af
den modsatte opfattelse og derfor så en betryggelse i at
sikre Carlsberg halvdelen af de allierede bryggeriers provenu i en overskuelig fremtid.
A. P. Weis havde således trukket sin del af læsset ved
Ny Carlsberg Glyptoteks tilblivelse, og det var derfor naturligt at han også indtrådte i den nye samlings bestyrelse som den ene af kultusministeriets to repræsentanter
og havde sæde heri lige til sin død. For sine fortjenester
af Glyptotekssagen belønnedes han af Carl Jacobsen ved
af denne at udpeges til medlem af Ny Carlsbergfondets