167 / 188
Anders Otte Stensager
talet, hvor der i 1970 blev kørt fyld væk
til Amager Fælled. Her opsamlede den ar
kæologiinteresserede Carl Jørgensen, for
uden to fladehuggede skiveøkser, også en
pilespids af flint fra den mere end 12.000
år gamle Brommekultur. Eftersom der
er tale om et løsfund kan det ikke med
sikkerhed afgøres, om Brommespidsen
stammer fra et større fundkompleks eller
simpelthen er resultatet af en mislykket
jagt på et tidspunkt, hvor den nuværende
Fælledparken og Blegdamsvej bestod af
en række mindre søer og åer.
Alligevel kan vi med nogen forsigtighed
forestille os, at en mindre gruppe jægere
har drevet jagt på en flok rener, som har
søgt ud til søerne på deres vandring. Her
er de blevet overrasket af nogle jægere,
der har forsøgt at nedlægge et af de flyg
tende byttedyr, men uden held. Selvom de
præcise fundforhold ikke kan fastlægges
må vi konstatere, at der er tale omKøben
havns ældste arkæologiske fund.20
I de senere år er der i forbindelse med
de mange anlægsarbejder i byen også
fremkommet enkelte forhistoriske gen
stande. Således er der i Strandgade nr.
3A på Christianshavn fundet fire flint
flækker, på Amagertorv nr. 33 er fun
det to flintafslag og på Esplanaden ved
Mærskrederiet blev der i 2003 fundet et
par flintflækker.21Fundene er dog for få
tallige og utilstrækkelige til at drage vi
dere konklusioner, men understreger, at
de gamle kystnære zoner af byen har væ
ret besøgt og måske beboet for mere end
6.000 år siden.
Endnu et par fund fortjener at blive
omtalt, idet de vidner om jægernes impo
nerende håndværk og tilvirkningsevner.
Det ene fund er desværre uden nøjagtige
fundoplysninger, men er en konisk enpo-
let flækkeblok, der måler ca. 7,5 x 4,0 cm.
Fra blokken er afhugget tynde lange flæk
ker til brug for fremstillingen af eksem
pelvis mikrolitter (pilespidser), tværpile
eller mindre skærende redskaber. Blok
ken kan ikke dateres nærmere, idet typen
er almindeligt forekommende både i Mag-
lemose- og Kongemosetid (ca. 9.000-5.400
f. Kr.).
Det andet fund er gjort ved Kalvebod
Fælled og er en smukt sleben økse eller
såkaldt trindøkse, fremstillet af grønsten.
En stenart som ikke forekommer natur
ligt på denne side af Øresund, men som
vidner om kontakter til andre jægere på
den anden side af sundet. Typemæssigt
kan øksen henføres til Ertebølletiden.2
Afslutning
De første spor af menneskelig aktivitet
indenfor det nuværende område af Kø
benhavn kan med sikkerhed føres mere
end 12.000 år tilbage til den såkaldte
Brommekultur, men det er først med Kon-
gemosekulturen, at der kan påvises egen
tlige bosættelser eller pladser for tilvirk
ning af redskaber i de kystnære egne, som
bl.a. Frihavnen og Nytorv, hvor jægerne
har slået sig ned i kortere eller længere
perioder. Fundene fra bl.a. Hollænderdy
bet og Prøvestenen (fundkatalog nr. 15-
16, se desuden også nr. 20) vidner om, at
der har færdedes mennesker fra den mel
lemliggende periode, den såkaldte Magle-
mosekultur, på områder som i dag ligger
under den nuværende havoverflade, men
som dengang var landfast med Sverige
grundet landhævningen efter isens tilba
getrækning.
I den sidste del af Jægerstenalderen
og især i Ertebølletid ses en gradvis for
øgelse af antallet af pladser og redskaber.
Dette betyder ikke nødvendigvis, at der
skete en stigning i befolkningstallet, men
kan meget vel afspejle den manglende un
dersøgelsesaktivitet af især de ældste for
historiske anlæg. Dertil kommer, at disse
tidlige anlægsspor oftest ligger lige under
164