163 / 188
Anders Otte Stensager
Rosenkjær døde natten mellem 16. og 17.
september 1907 på Kommunehospitalet,
formentlig af gigtfeber. I et kondolence
brev fra 19. september 1907 skriver Jeppe
Aakjær til hustruen Johanne Jensen: ”Jeg
holdt saa meget af Rosenkjær. Et bravere
Hjerte var det vanskeligt at finde”.10
Louis Pios Gade nr. 10 og 12
Blot et par år før Rosenkjær gravede ude
i Frihavnen havde geologen dr. phil. Kri
stian Rørdam i sommeren 1890 obser
veret fund af flintredskaber ved Frede-
riksholms Teglværk i nuværende Louis
Pios Gade nr. 10.1et brev til Nationalmu
seet beretter han flere år efter, at ”i Mul
den paa en Strækning N.V. for Marketen
deribygningen lige ved denne fandtes en
Del Flintfliser [flækker], og i de paaføl
gende Lag har jeg gentagne Gange hver
Sommer besøgt Lokaliteten, og altid uden
særlig Eftergravning fundet Flintaffald
og Flintredskaber”.
Sammen med brevet medsendte Rør
dam de godt 40 genstande han havde fun
det på nær ”en smukt formet Flintdolk”,
som han havde købt af en arbejder, der
havde fundet den ”paa samme Sted, som
jeg har fundet de andre Redskaber”.1
Sandsynligvis er der tale om en senneoli-
tisk dolk, men det har ikke været muligt
at opspore dette stykke.
Alle fundene blev gjort på det gamle
teglværks grund, der i oldtiden bestod
af en mindre ø adskilt ved et lavvandet
sund fra fastlandet, som i dag udgør Ve
stre Kirkegård. Langs denne strækning,
som ifølge Rørdam udgjorde ca. 700-800
alen beliggende ca. 2,5 meter over det
nuværende havniveau, har der ligget
bopladser fra mindst tre forskellige be
byggelser, henholdsvis Ertebølletid, gru
bekeramisk tid samt genstande fra sen-
neolitisk tid. Dvs. spor af menneskelig
færden fra tidsrummet ca. 5.400-2.000
f. Kr.
På samme område observerede Rør
dam, at der i de lag, hvor oldsagerne blev
fundet, også fandtes rester af ildskørnede
sten og kulpartikler blandet sammen med
flintaffald og benstykker.12En observati
on som understreger tilstedeværelsen af
bopladslignende aktiviteter.
I 1896 undersøgte Sophus Muller dele
af området og fandt foruden et skallag af
sand- og hjertemuslinger også nogle få
flintgenstande, men det var først i som
meren 1944, at der blev foretaget egent
lige udgravninger på arealet. Dette skete
i forbindelse med Københavns Kommu
nes planeringsarbejder til anlæggelsen af
en sportsplads mellem P. Knudsens Gade
og Louis Pios Gade. Her lå en række ko
lonihaver, som måtte sløjfes, og et par af
ejerne, Poul Theisen og H. Moesgaard, var
begge vidende om, at der blandt flere ha
veejere fra tid til anden var blevet fundet
stenredskaber i området. Theisen selv
havde gennem årene opsamlet ikke færre
end 600 stykker, hvoraf den overvejende
del bestod af flintredskaber fra Ertebøl
letid.
Hele 570 stykker registrerede Theisen
som hørende til Ertebølletid: flækker,
skrabere, tværpile med lige og let skæv
æg, symmetriske og usymmetriske flade-
og kanthuggede skiveøkser, kerneøkser,
slagsten, bor, stikler, en trindøkse og en
Linhamøkse af grønsten. Af Theisens ka
talog fremgår det, at flækkerne er talrigst,
mens symmetriske fladehuggede skiveøk
ser udgør den hyppigste redskabstype.
Af tværpile forekommer sammenlagt 19
stykker, mens antallet af skiveskrabere
udgør 22 stykker. Desuden fremkom også
31 flintredskaber og skår fra den yngre
stenalder.
Theisen og Moesgaard deltog i øvrigt
sammen med arkæologen Knud A. Lar
sen i de prøvegravninger, som National
160