159 / 188
Anders Otte Stensager
naturlig opgave for Nationalmuseets ar
kæologer, men vi skal helt frem til 1928,
før den første samlede beskrivelse af fun
dene fra Københavns oldtid udarbejdes af
en af Nationalmuseets arkæologer.
I artiklen ’’Under Asfalt og Brosten”
opsummerer museumsinspektør Hans
Kjær de fund, man på daværende tids
punkt kendte til, men hans tolkninger af
stoffet virker temmelig overfladiske eller
er helt udeladt. Kjærs arbejde vedblev
imidlertid at være den eneste fremstil
ling af byens ældste forhistorie indtil ud
givelsen af H. U. Ramsings trebindsværk
’’Københavns Historie og Topografi” fra
1940. Som i Hans Kjærs artikel er gen
nemgangen også her kronologisk opbyg
get, så læseren først introduceres til de
tidligste jægersamfund, hvor ’’Rensdyrjæ
gere i hin Ijerne Tid ogsaa færdedes ved
København”. Ramsing refererer hermed
til fundet af en forarbejdet rensdyrtak fra
Middelgrunden, somnetop var blevet fun
det, og som i mange år blev antaget for at
være Københavns ældste fund.
Blot få år efter udgivelsen af Ramsings
værk udkom under redaktion af Harald
Jørgensen tobindsværket fra 1948 ’’Kø
benhavn fra Boplads til Storby”. Heri
skriver historikeren Axel E. Christensen
om Københavns ældste fund, at ”der er i
hvert fald gaaet 7-8000 Aar, siden de før
ste Mennesker fandt Behag i Københavns
naturlige Beliggenhed og slog sig ned ved
det smalle, men dybe Strømløb mellem
Sjælland og Amager”. Her er det fundene
fra Frihavnen og Nytorv, Christensen re
fererer til og han tilføjer, at ’’dertil kom
mer spredte Fund af Oldtidsredskaber i
Ben og Flint paa forskellige Steder in
denfor det gamle Voldomraade”. Måske
ikke overraskende bemærker han til slut:
”Men disse gamle Bosættelser er os uved
kommende i denne Sammenhæng, hvor vi
alene vil behandle det københavnske By
samfund”.2
Imidlertid vedblev især Ramsings ar
bejder gennem mange år, at være bestem
mende for forståelsen af byens forhistori
ske udvikling og vi skal helt frem til 1985,
før en af Nationalmuseets arkæologer,
Knud Andersen, kastede nyt lys på fun
dene fra Frihavnen. Ved denne undersø
gelse blev det påvist, at der havde været
mindst to bosættelser fra sidste halvdel
af Jægerstenalderen, men ingen nye fund
kunne føjes til Rosenkjærs indsamlinger.3
Siden Knud Andersens arbejder blev der
i 1991-92 foretaget enkelte undersøgel
ser i Frihavnen, og i sommeren 2004 også
en række prøvegravninger ved Amager
Strandpark, somviste resterne af et stort
ca. 8000 år gammelt bopladsområde.
Formålet med denne artikel er derfor
at sætte fornyet fokus på det meget bro
gede og sporadiske materiale, hvoraf dele
ikke tidligere har været undersøgt eller
offentliggjort. Artiklen er endvidere for
synet med et fundkatalog over de lokali
teter, der indeholder fund fra den ældre
stenalder, som i det foreliggende dækker
en tidsperiode fra ca. 11.000-4.000 f. Kr.,
og som findes registrerede i henholdsvis
Det Kulturhistoriske Centralregisters da
tabase, Københavns Bymuseums arkæo
logiske arkiv og Nationalmuseets beret
nings- og topografiske arkiver.
Det skal understreges, at kataloget
ikke rummer en fuldstændig fortegnelse
over samtlige fund fra den ældre sten
alders København, idet særligt en lang
række løs- og enkeltfund ikke har kunnet
sted- eller tidsfæstes. Dertil skal lægges
de fund, der opbevares hos privatsamlere
og som ikke umiddelbart er tilgængelige.
Af fundkatalogets nr. 37-40 findes ingen
fundoplysninger i de ovennævnte registre
og arkiver, hvorfor registreringen udeluk
kende bygger på Hans Kjærs optegnelser
fra 1928.
156