156 / 188
E t ’’Lille Christiansborg”på Nørrebro
Huset i dag
Ejendommen med for- og havehus står
stort set som ved opførelsen. Bygningerne
har stadig de oprindelige vinduer og døre,
og den eneste væsentlige ændring, der i
det ydre er sket, er nedlæggelsen af butik
kerne i bygningen ud mod Kronborggade.
Den monumentale facade præsenterer sig
flot ud mod Nørrebroparken og bidrager
i høj grad til at højne by- og gademiljøet
i kvarteret. Facaden er, foruden at være
tidstypisk, også et fornemt eksempel på
boligbebyggelse af høj kvalitet fra o. 1900.
Den storslåede frontispice er et kunstværk
i sig selv, der fortjener opmærksomhed.
Det synlige varmeanlæg, som må siges at
være unikt, er et interessant eksempel på
samtidens teknologi.
En eftertid forholdt sig kritisk til hi
storicismen og dens ’’uærlige” arkitektur.
Uærlig forstået på den måde, at facaden
ikke nødvendigvis afspejlede, hvad bygnin
gen indeholdt.30Emil Jørgensens ejendom
i Hørsholmsgade fremstår somet slot, men
rummer kun små lejligheder. Dette forhold
ville for historicismens kritikere antagelig
demonstrere bygningens uægte facade.
Men for bygherre og arkitekt har den
fornemme facade antagelig haft en ganske
anden symbolværdi. Slotsfacaden skulle
for det første signalisere, at her var tale
om en bygning for ordentlige mennesker.
Men det er også en demokratisk bygning,
for nu var slotte ikke blot forbeholdt kon
gehuset, adel og formuende personer. Det
er tankevækkende, at bygningen er opført
samme år som det parlamentariske sy
stemskifte fandt sted. Et slot var nu også
for den almindelige borger.
Andre stiftelser fra perioden har lignen
de fornemme facader. H. B. Storcks Solden-
feldts stiftelse på Dosseringen fra 1892 er
f.eks. inspireret af italienske renæssance
paladser.31Det lille Christiansborg på Nør
rebro, somnu slet ikke er så lille endda, er
en af bydelens perler, og i dag 100 år efter,
kan man glæde sig over, at Emil Jørgensen
overvandt sit ubehag ved ’’selv at skulle
møde frem og udpege sit Værk som særlig
udmærket”. For hans arbejde er stadig sin
præmie værd.
Noter
1. C. Nyrop: Kjøbenhavns Murer-og Stenhugger
lav, 1907, s. 414.
2. Bente H o ls t: Emil Jørgensen, Weilbachs Kunst
nerleksikon 4. udg., 1995.
3. Lister med tilhængere og modstandere af spiret
blev offentliggjort i bl.a. Nationaltidende 28. no
vember 1913.
4. Emil Jørgensen: Raadhus-Tiden - Bispebjærg-
tiden, Arkitekten Martin Nyrop 1849 - 11.
Novb. - 1919, 1919, s. 86ff.
5. Emil Jørgensen: Haandværkerstiftelsen, Ar-
chitekten 1902-03, s. 149-152.
6. Københavns Kommune, Byggesagsarkivet:
Byggesager vedr. Udenbys Klædebo Kvarter nr.
3136.
7. Ibid.
8. Schioldanns Stiftelse (reg. 37): 18. Regnin
ger 1902-03, Københavns Stadsarkiv (herefter
KSA).
9. Københavns Kommune, Byggesagsarkivet:
Byggesager vedr. Udenbys Klædebo Kvarter
nr. 3136.; Schioldanns Stiftelse (reg. 37): 42. D i
verse 1901-1933. Prioritetsvurdering 6. marts
1902, KSA.
10. Emil Jørgensen: Schioldanns Stiftelse, Achitek-
ten 1902-03, s. 236.
11. Ibid.
12. En tegning af haveanlægget i Schioldanns
Stiftelse (Reg. 37): 43. Div. Uregistrerede
tegninger,u.å. (kassen indeholder mest profil
tegninger), KSA.
13. Borgerrepræsentationens Forhandlinger 1901-
02, bd. 62 I, s. 132f; bd. 62 II, s. 2225-33; Sta
den Kjøbenhavns Regnskab og Beretning, 1902,
s. XVI, KSA; Bestemmelser om Prisbelønninger
for kunstneriske Løsninger af Byggeforetagener
i Kjøbenhavn, (vedtagne af Kommunalbestyrel
sen d. 26. Marts og 7. April 1902; Architekten
1901-02, s. 148; Hans Helge Madsen: Historisk
set, Hans Helge Madsen og Otto Kåszner: Den
præmierede By, 2003, s. 46-61.
14. Københavns Magistrat, 1. afd., Jr. nr. 429/02,
153