152 / 188
E t ’’L ille C h ristia n sbo rg” p å N ørrebro
treværelsers og 15 toværelsers) samt fem
butikker (tre toværelsers, to treværelsers)
med butiksvinduer og butiksdøre i stue
etagen.9
Den store frontispice
Mod Hørsholmsgade krones midtpartiet
af en stor frontispice. En kjortelklædt
kvinde sidder med spredte ben og spre
der en kappe, der også dækker hendes ho
ved om to kjortelklædte kvindeskikkelser,
der hviler sig op ad deres beskytterindes
knæ. Gruppen flankeres på hver side af
en halvnøgen mand, til højre med skæg,
begge iklædt en kappe eller kjortel, der
dækker deres underkroppe. I baggrunden
egeblade.
Relieffet må tolkes som Caritas (næ-
stekærligheden), der beskytter husets be
boere. Det var det velrenommerede sten
huggerfirma Hans og Jørgen Larsen, der
udførte bygningens stenhuggerarbejde, og
de har således også udført det mægtige re
lief.10 Ejendommeligt nok er det ikke op
lyst, hvem der har komponeret og model
leret arbejdet.
Uagtet at stenhuggerne også var dyg
tige til at modellere, så er arbejdet kunst
nerisk på et så højt niveau og i et for tiden
så moderne udtryk, at man må formode, at
her er tale om en uddannet billedhugger.
Desuden havde mange stenhuggerfirmaer
uddannede billedhuggere til at modellere
firmaets egentlige skulpturarbejder til
f.eks. gravmæler.
Der var mange billedhuggere i Emil
Jørgensens omgangskreds. Som konduk
tør for Martin Nyrop på Københavns Råd
hus har han f.eks. været i kontakt med An
ders Bundgaard, der udførte figurerne til
Københavns Rådhus’ udsmykning, og hvis
mest berømte værk er
Gefionspringvandet.
Stilistisk kunne man også pege på Ste
phan Sinding eller Viggo Jarl (sidstnævnte
var imidlertid i udlandet, da Schioldanns
Stiftelse blev opført).
Imidlertid er der intet oplyst om, hvem
der har det kunstneriske ansvar for fronti-
spicen, og da Anders Bundgaard ved byg
ningens opførelse var meget aktuel med
Gefionspringvandet,
ville det være besyn
derligt, om ikke hans evt. andel i relieffet
var blevet omtalt.
Varmeanlæg
Bygningernes varmeanlæg, der blev leve
ret af Reek’s Opvarmnings-Compagni var
et kapitel for sig,11 og den oprindelige in
stallation afspejler sig stadig i gårdinte
riøret og kan i øvrigt iagttages tydeligt fra
den nordlige del af Hørsholmsgade. Varmt-
vandssystemet løb fra hovedbygningen via
en rørledning i luften over til bygningen
ud til Kronborggade, og herfra gik der en
returledning ca. 9,5 m underjorden tilbage
til hovedbygningen. Rørledningen er isat
en nydelig jernkonstruktion, som der vist
kun er få eksempler tilbage af i det køben
havnske bybillede.
Haveanlægget
Der blev ved opførelsen også tænkt på
de rekreative behov, som beboerne måtte
have. Der blev derfor gjort meget ud af
gårdanlægget, der deltes op i en egent
lig gårddel, der var i arealets spidse del,
samt en havedel, der var afskærmet fra
gårddelen med et plankeværk. Til haven
indkøbtes bl.a. georginer, mange roser,
fuchsiaer, hele 100 bøgeplanter, en pyra
midepoppel samt efeu. Det var gartner
V. Fabricius-Hansen, der stod for indret
ningen af gårdhaven, som foruden bedene
med blomster og buske også fik bænke.12
Gårdhaven er stadig et attraktivt gode for
beboerne.
1 4 9