158 / 188
Fund af Ældre Stenalders redskaber i
København
Anders Otte Stensager
De arkæologiske undersøgelser af Københavns ældste forhistorie har længe
været underprioriteret og har gennem årene stået i skyggen af de historiske,
men de mange registrerede løsfund, som i dag opbevares på henholdsvis Køben
havns Bymuseum og Nationalmuseet viser, at der i det område, vi i dag kalder
København, har været menneskelig aktivitet allerede før Vikingetiden. Fundet
af en flintpilespids på Rigshospitalets grund vidner om, at der her færdedes
mennesker for mere end 12.000 år siden, mens tegn på egentlige bosættelser
først er synlige i den senere del af Jægerstenalderen for hen ved 8.000 år siden.
Den foreliggende artikel er en beskrivelse af nogle af disse ældste fund, hvoraf
flere ikke tidligere har været omtalt. Tidsmæssigt henregnes de til Ældre Sten
alder.
Anders Otte Stensager, f. 1968, stud. mag. i forhistorisk arkæologi ved Køben
havns Universitet. Har især skrevet artikler om dansk arkæologi- og museums
historie, biografier mm.
De arkæologiske undersøgelser af det hi
storisk ældste København har igennem
flere år haft en naturlig høj prioritet hos
byarkæologerne, mens studiet og iagtta
gelserne af byens forhistoriske fund til
gengæld er trådt markant i baggrunden.
De mange registrerede løsfund, som opbe
vares på Københavns Bymuseum viser,
at der indenfor det område vi i dag kalder
København, har været bosættelser før Vi
kingetiden.1
Stenalderens ’’København”
Fundet af en flintpilespids fra Rigshospi
talets grund vidner om, at der har fær
dedes mennesker i området i mere end
12.000 år, men tegn på egentlige bosættel
ser synes først at finde sted i den senere
del af Jægerstenalderen for hen ved 8.000
år siden, hvor fundene fra Frihavnen ind
tager en fremtrædende plads. Dette tak
ket være H. N. Rosenkjærs omfattende
undersøgelser i slutningen af 1800-tallet
som førte til erkendelsen af, at der fand
tes en endnu ældre del af Stenalderen end
den såkaldte ’’Køkkenmøddingkultur” el
ler Ertebøllekultur, der dengang betrag
tedes som den ældst kendte kulturfase i
dansk oldtid.
Til trods for denne opdagelse inden for
dansk forhistorisk arkæologi er det påfal
dende, at der i årene derefter ikke gøres
større anstrengelser for at udforske netop
denne del af byens ældste forhistorie. Ro
senkjærs og senere også H. U. Ramsings
observationer og registreringer var nok
talrige, men først og fremmest centreret
omkring de historisk påviselige anlæg og
langt mindre om de forhistoriske anlægs
spor. Dette burde derimod have været en
155