155 / 188
Karin Kryger
Stiftelsens forudsætninger og forbil
leder
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen
af 1900-tallet opførtes adskillige stiftelser
i København, især på Nørrebro. Stifteiser
nes bygherrer, privatpersoner, faglige og
private organisationer, var oftest særde
les ambitiøse med hensyn til bygningernes
fremtræden og indretning.2 Her er Schiol-
danns Stiftelse ingen undtagelse. Bygnin
gen er kvalitetsbyggeri med dekorationer
og udenværker af udsøgte materialer.
Samtidig holdt man beboernes nøjsomhed
for øje. Bygningerne skulle have kvalitet
og være monumentale, men måtte endelig
ikke være unødigt ødsle. Den strenge og
monumentale facadeudformning var der
for et ideal.
Samtidig med at Schioldanns Stiftelse
blev opført, opstod der fornyet interesse
om genopførelsen af Christiansborg. C. F.
Hansens Christiansborg var brændt 1884,
og 1887 og 1903 blev der udskrevet kon
kurrencer om genopførelsen af slottet.23
Christiansborgs genopførelse var således
højaktuel, da Emil Jørgensen udarbejdede
tegningerne til Hørsholmsgade 22 i 1901,
og hans tegninger ligner et forslag til Chri
stiansborgs genopførelse eller en fantasi
over temaet.
Det vides ikke, om Emil Jørgensen på
tænkte at deltage eller vitterligt deltog i
konkurrencen, men Christiansborgs gen
opførelse har synligt optaget ham me
get, da han udarbejdede tegningerne til
Schioldanns Stiftelse. Han kan have væ
ret inspireret af sin foresatte ved Rådhu
sets opførelse, Martin Nyrop, der deltog i
konkurrencen. C. F. Hansens Christians
borgs facade var domineret af fremhævede
midt- og sidepartier med trekantsgavle, og
rustikke kvadre i de nederste etager, en
delvis afspejling af ”det første” Christians
borgs facade, der dog havde buede gavle
over sidepartierne.
Emil Jørgensen følger i disponeringen
af Schioldanns Stiftelses facade såvel det
første som det andet Christiansborg. Han
vælger buede gavle over sidepartierne og
nøjes med pilastre i midtpartiet i stedet for
de frisøjler C. F. Hansen benyttede til det
andet Christiansborg. Et par af de anony
me konkurrenceforslag har markante fæl
lestræk med Hørsholmsgade 22.24 Imid
lertid forelå Emil Jørgensens tegninger
til Hørsholmsgade 22 allerede i 1901,25og
den fornyede skitsekonkurrence blev først
udskrevet 1903, hvor Schioldanns Stiftelse
stod færdig.26
Stiftelsens historie
Da murermester A. N. Schioldann lod
ejendommen bygge, var der ikke midler
til at alle boligerne kunne være friboliger.
Det var faktisk kun et fåtal. Han håbede,
at ejendommens økonomi med tiden ville
tillade, at der blev indrettet flere friboli
ger. Der arbejdedes i mange år med stif
telsens fundats, men så sent som i 1929
var den endnu ikke blevet udarbejdet og
det er tvivlsomt, om en fundats overhove
det er blevet gjort retsgyldig. I stiftelsens
arkiv foreligger mange udkast, men in
gen af forslagene ser ud til at være trådt i
kraft.27Der var mange stiftelser, foruden
Schioldanns, der kun fungerede delvist
som stiftelser med et kun begrænset an
tal friboliger. Faktisk synes dette mere at
have været regelen end normen.28
Schioldanns Stiftelse indledte et sam-
arbejdemedfrimurernes Kronprins Frede
riks og Kronprinsesse Louises Stiftelse,
der lejede nogle af lejlighederne med hen
blik på friboliger for værdigt trængende.29
Imidlertid har ejendommen, trods de ædle
hensigter, i hovedsagen fungeret som en
almindelig udlejningsejendom.
152