Previous Page  164 / 188 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 164 / 188 Next Page
Page Background

Fund a fÆldre Stenalders redskaber i København

museet foretog i 1944 og igen i 1946-1948.

Hovedparten af dette materiale viser, at

flintredskaberne fra Ertebølletid næsten

alle er hvidpatinerede. Dette antyder, at

bopladsen har været oversvømmet, som

følge af en vandstandsstigning før anlæg­

gelsen af pladserne fra Yngre Stenalder,

dvs. engang før 4.000 f. Kr.

Ingen af genstandene fra dette tidsrum

viser samme tegn på hvidpatinering. The-

isen og Moesgaard arbejdede desuden på

at indrette et lille museum på stedet, der

kunne bruges i skolernes anskuelsesun­

dervisning, idet kommunen havde planer

om at ’’opføre kulturelle Bygninger af for­

skellig Art” på samme areal.13

Siden 1940’erne er der med jævne mel­

lemrum dukket fund af oldsager op fra

Louis Pios Gade. I 1971 blev der i nr. 10A

fundet 32 flintafslag, ni flækkefragmen­

ter, fem hele flækker og muligvis en kant­

stikkel, der har fungeret som kniv. Alle

flintstykkerne er hvidpatinerede og kan

derfor sættes i forbindelse med bebyggel­

sen fra før vandstandsstigningen.14

I sommeren 1982 modtog Nationalmu­

seet en henvendelse fra Stadsarkitektens

Direktorat om, at der var gjort fund af en

stenalderboplads i Louis Pios Gade nr.

12 i forbindelse med anlæggelsen af bl.a.

en børnehave. Bopladslaget blev anslået

til at dække ca. 13 x 18 meter. Imidler­

tid blev arealet friholdt for byggeri, men

der skulle blot gå nogle få år, før der atter

indløb meddelelser om fund af oldsager,

deriblandt en cylindrisk flækkeblok samt

en kerneøkse. Ingen videre undersøgelser

blev dog foretaget og ikke siden er der

modtaget indberetninger om nye fund.15

Mellem Rådhuspladsen og Nytorv

I området omkring Rådhuspladsen er

der flere gange fundet redskaber fra Er-

tebølletiden. På strækningen fra Nytorv

til Rådhuspladsen er der på grundene

syd for Frederiksberggade opsamlet flere

flintredskaber. I 1928 omtaler museums­

inspektør Hans Kjær, at der både i Fre­

deriksberggade nr. 1 og nr. 9 er fundet

adskillige flækker, skrabere, skiveøkser

og flækkeblokke tæt på den forhistoriske

kystlinie, som løb langs det nuværende

Frederiksberggade og Kattesundet. Li­

geledes skulle der også være fundet re­

ster af ildsteder og ildskørnet flint. Nyere

undersøgelser af området har vist, at der

også i Mikkel Bryggersgade nr. 11 og La­

vendelstræde nr. 12 er fundet flere hvid­

patinerede flækker og flintafslag.16

Umiddelbart har der i dette område op

til Frederiksberggade ligget en eller fle­

re bopladser, som efter al sandsynlighed

stammer fra før vandstandsstigningen -

præcis som i Louis Pios Gade. Derimod er

der ikke gjort væsentlige fund fra Sten­

alderen på selve Rådhuspladsen til trods

for, at bymuseets daværende leder, Chr.

Axel Jensen, foretog omfattende under­

søgelser af pladsen i 1941. Eneste fund

synes at være nogle få hvidpatinerede

flækker, der tilsyneladende skulle være

opsamlet på selve Rådhuspladsen, men

desværre er oplysningerne mangelfulde.

Flækkerne kan være opsamlet af Chr.

Axel Jensen i forbindelse med undersø­

gelsen af fundamentsresterne af det tid­

ligste Vesterport.17

Fortsætter vi derimod tilbage ad Frede­

riksberggade ned til Nytorv lader det til,

at der her har ligget mindst én boplads,

formentlig også fra Ertebølletid. I 1937

blev der under ledelse af Chr. Axel Jensen

foretaget en række udgravninger på selve

Nytorv i forbindelse med afdækningen

af Københavns tredje Rådhus. Her blev

der opsamlet ikke mindre end 77 stykker

flint, hvoraf hovedparten bestod af større

flækker og afslag samt et ægafslag fra en

kerneøkse. Desværre er fundoplysninger­

ne meget sparsomme og bærer mere præg

161