234 / 249
Nete Balslev Wingender
I hvert fald tre gange var Boligtilsynet inde over sagen og noterede
følgende i en af rapporterne: »Beboersken klager over, at der både i
opholdsværelset (mod gaden) og soveværelset (mod gården) findes
væggetøj. Der var intet at se ved eftersynet, men hun udtaler, at det er en
slem plage. Hun har boet her i4 årog ialden tidværet plaget af væggetøj.
Lejligheden er blevet svovlet 1 gang, men det hjalp ikke. Renligholdelsen
erupåklagelig, og beboersken erualmindelig åndsfrisk.«
I stedet for at finde spor af væggetøj kunne Boligtilsynet konstatere,
at der var »musehuller i træværket under vasken og køkkenbordet; be
boersken har stoppet dem tilmed kit og træpropper, men musene kom
mer stadig frem.« Boligtilsynet bemærkede også, at det trak fra døren,
der dårligt kunne lukkes, og fra vinduerne, hvoraf flere var »lappede og
tættede med papir«.
Det var ikke kun den ældre enke, der klagede over forholdene i
ejendommen. Der var jævnligt klager fra beboere især over træk, fugt
og utætte kakkelovne. I december 1947 modtog Københavns kommune
en klage over en lejlighed på 5. sal i baghuset, hvor brolæggerarbejder
Frederik Christensen boede sammen med sinkone og deres treårige datter
Lykke Laila. Denne gang kom klagen ikke fra beboerne, men fra Sundby
Hospital, hvor Lykke Laila havde været indlagt.
Med klagen fulgte en rapport fra et husbesøg. I den blev det ene
værelse beskrevet som »noget skummel og meget medtaget« med vægge
fulde af fugtpletter. Her opholdt familien sig heller ikke, da Lykke Laila
blev syg af det. Det ene af lejlighedens to værelser blev derfor kun brugt
som pulterkammer, mens den lille familie boede i det andet. Men også
her var der store fugtpletter på ydermuren, ligesom fugten bredte sig i
køkkenet. Træværket var mere ellermindre råddent allevegne.
E n m i s li g h o ld t e je n d o m
Et godt indtryk af, hvordan det må have været at bo iejendommen, fås
også af de beskrivelser, der findes i Boligtilsynets og Sundhedspolitiets
rapporter.
I Boligtilsynets rapporter går rådne gulvbrædder, manglende kit i
vinduerne, fugt, utætte kakkelovne, så beboerne blev generet af røgud
slag, samt utætte cisterner igen ibeskrivelserne af lejlighederne og trap
peopgangene. At det kunne være direkte farligt at færdes igårdene viser
følgende citat irapporten fra juli 1949: »Uden for køkkenvinduet tillej
ligheden på 5. sal sad flere tagsten fuldstændig løse, således at de vippede
ved mindste berøring, hvilket medførte absolut livsfare for de personer,