Forskønnelsen

I NDLEDNI NGSFOREDRAG

V E D

FORSKØNNELSESFORENINGENS MØDE I ODD-FELLOW-PALÆET

DEN 25. JANUAR 1929

e n

Rejsende, der for 100 Aar sid en nærmede sig K øb enhavn og kørte ind gennem

Vesterport, kom til en overordentlig sm uk By. Ikke alene laa Voldene m ed Grave

og Glacier som en grøn R ing om Byen , kronet a f de gam le Møller paa B a stion ern e, men

Byen selv var a rk itek ton isk set m eget sm uk og ejendomm elig. Dette var i og for sig

mærkeligt, th i i Løbet a f de foregaaende 35 Aar havd e 2 Katastrofer, dels den store Ilde

brand 1795, dels Bom bardem en tet i 1807 ødelagt Byen , og G enopbygningen var delvis

sket under van sk elig e F o rho ld , under Krigen og i S tatsbankerotten s Tegn . Ikke desto

m indre var Byen g enop staa et m ed en Række meget sm ukk e Bygn inger. Medens der i

K øb enhavn kun fand tes faa B ygn inger fra R en aissan cetid en , var Byb illedet præget af

Barok, Rokoko, Emp ire og K lassicism e. Det F ak tum , at de allerfleste Huse var B ebo elses

hu se, hvo r højst Stueetagen var indrettet til Bu tik, og at man altsaa ikke kend te ud eluk 

kende Forretn ings- eller K on torejendomm e, gav Byb illed et noget intim t og hyggeligt, og

den Om stændighed , at D atid en s M ennesker ikk e flyttede nær saa m eget som nu , men ofte

boede i M enneskealdre i det samm e Hu s, bevirk ede, at m an ikke kend te Sp eku la tion s

ejendomm e eller Lejekaserner. Mod Vest i Kvarteret om kring Gammel- og Nytorv var

Byen præget a f K la ssicism en og Em p iren — selve de to Torve var præget a f én B yg 

mester, nem lig

H a r d o r f f s

Aand — m od Øst

Am alienborg Kvarteret herskede Rokoko-

og B arok stilen , og rundt om kring i Gaderne fandtes og findes d elvis endnu en Mængde

gode Borgerhuse i det attende Aarhundredes Stil. B yen s Skønh ed forhøjedes derhos a f

Vandet, som i gan sk e anderledes Grad end nu hørte med til Byb illedet. G amm elholm s

skum le Hu srækker ek sisterede ikk e, her var Kanaler og Dokker. Ø sterbros og Vester

bros Sidegader ek sisterede heller ikk e, her var Haver og grønne Enge, V illaer og Land 

steder helt ud til Kalkbrænderiet og Kalvebod Strand. Søerne var uregulerede, og sam 

men m ed Voldgravene danned e de et Bælte a f Vand ud enom B y en . I selve Byen fandtes

der derhos H aveoaser, som nu er forsvundn e. Saaledes den gam le bo tan isk e Have bag

Charlottenborg, Haverne m ellem St. K ongensgade og Bredgade sam t H averne ved

Frederiks H osp ital. For sig selv laa endelig K ristian shavn med sin gam le og gennem -

gaaende lave Bebyggelse endnu nogen lund e urørt.

Nu kan det natu rligvis ikk e nytte at jam re over, at B y en s vo ld somm e Vækst lod

Skønh edsvæ rdier og Idyller gaa til Grunde, sket er sket, og alt, hvad der er gamm elt, er

jo ikk e godt, kun fordi det er gamm elt, lige saa lidt som alt, hvad der er ny t, er slet,

fordi det er nyt, m en de sidste Dages Begivenhed er lader dog befrygte, at der paa af

gørende Steder savn es ikk e alene ku lturel San s og h istorisk Interesse, m en ogsaa virke

lig ø k on om isk San s paa langt Sigt, thi det er en stor F ejltagelse at tro, at en Bys Sk øn 

hed kun har æ stetisk Værdi. En sm uk og ved sine Bygn inger h istorisk in teressan t B}r

er en Tu ristattraktion a f Rang, herom kan ty sk e og ita lien sk e Byer tale m ed, en grim

og m ish and let By er uden Interesse for Turister, m en bortset herfra er Byen s Forgrim -

m else — og det gæ lder ogsaa Landets Forg rimm else — en unødv end ig F orringelse a f den

Kultur og H istorie, Byen vidner om , en sætten overstyr a f nedarvede Værdier, som

ingen Eftertid kan raade Bod paa.

B y en s an seelig ste P lad s er Kongens Nytorv. Her ligger Perler a f Arkitektur, Thotts

Palæ og Charlottenborgs Barok staar udmæ rket til Harsdorffs eget Palæ i Empire og

til H and elsbank en s Bygn ing. D e tk g l. Teater aabner sin e Loggiaer festligt ud mod Tor

vet. Skøn t i en hel and en , nærmest ita lien sk Stil og i det fattige Stuk er det en i alle sin e

FORSKØNNELSEN. XIX. AARG. 1929. Nr. 2.