16 / 55
F orhold sm uk B ygn ing — et a f de sm uk k este Teatre der findes. Hesten m idt paa P lad
sen giver Torvet h isto risk Patina, og selvom der b land t T orvets øvrige Bygn inger findes
nogle slemm e Parvenuer som Standards B ygn ing, er der dog endnu ikke sket uoprette
lige Indgreb i P lad sen s H arm on i. Her vil man nu paak listre Teatret en A nn ek sb yg
n ing, et ko lo ssa lt Taarn , der kom p let vil forrykke alle Teatrets Linjer, knu se Harsdorfls
Palæ , dom inere C liarlottenborg, afspærre T o rd en sk jo ld sgad e, og alen e ved sin Højde
bringe hele T orvets ene Halvdel ud af ha rm on isk L igevægt. B ygn ingen er som Teater
forladt a f Guder og M ennesker, før den er paab egyndt. A lene den Absurditet, at m an
skal stige op a f 62 Trappetrin for at komm e til Gulvet, er abnorm t. Ikke heller løser
den D obb eltscen ep lan en paa tilfred sstillende Vis. Det naturlige Princip, at bygge i F o r
læ ngelse a f Teatret, er forladt for det unaturlige at hygge en Sidefløj, der tilm ed b eslag
lægger Fortov og Kørebane, m en m ed en s B y en s a lm ind elige Borgere aldrig kunde vente
at faa blot tilnæ rm elsesv is saa vid tgaaende D isp en sa tion er som her var nødv end ig e,
ser vi, at Borgerrepræ sen tationen , vore egne Repræ sentanter, gladelig gaar under Aaget,
fordi det er M inisteren eller Regeringen, der frem lægger P lan en , uden at F lertallet af
d enn e F o rsam ling forstaar, at den er kaldet til at forsvare Borgernes alm ind elige Ø nske,
B y en s Skønh ed , det nedarvede Kulturbegreb m od uoprettelige Overgreb.
Paa K ristian shavn ejer Byen et i hele Verden en estaaend e skøn t og originalt Kirke-
taarn med tilhørende sm ukk e gam le Kirke. F relsers K irketaarns O riginalitet fremgaar
b edst ved en Samm en lign in g m ed Børstaarnet. Medens Børstaarnets Drager hviler med
hele deres P ondu s nedad, rugende efter Dragers Sk ik over Guldet, som form odes at
være paa Børsen, drejer F relsers Spir sig i Sneglegang opad, op til H im len . Det er Ba-
belstaarnets Idé, der er tilstræbt og lø st paa g en ia l Maade i Spirets K on stru k tion : Taar-
net, der sku ld e naa h elt op til H im len . A llerøverst staar Frelseren s F igu r gan sk e som
de Topfigurer, der kroner de gam le V elkom stpokaler, og F o rgyldn ing en , der kanter
Spiret, giver det F est og Pragt.
Her laa tidligere Fæ ng slet, tungt, skumm elt og trist, m en dog ikk e uden store Linjer.
Ved et Samm en træ f af held ige Om stændigheder b lev det overflødigt og revet ned, men
i Stedet for, paa den derved vundn e P lad s, der paany aabner Udsigten til Kirke og Spir,
at afstemm e en ny Bebyggelse efter Stedet og Om givelserne med en pa ssend e lav og
stilfu ld N ybygn ing , v il m an nu opføre en høj Karré a f Lejekaserner, der gan ske vil
skju le K irken, knu se Om givelserne og ødelægge Kvarterets in tim e Præg. Ogsaa her
m aa m an natu rligvis, før m an dømm er, søge efter fornuftige M otivef, men der kan ikke
anføres andre, end at der er Bolignød , og at en m eget stor Karré a f m indre Lejligheder
v il give Kvarterets H andlende Om sæ tn ing. A ltsamm en fortræffelige Grunde til at bygge,
m en notab ene ikk e der, th i et saadan B o lign ød skom p lek s hører h jemm e i B y en s P e
riferi, ikk e m idt i en gamm el særpræget Bydel. De B ebygg elsessynd er, m an begik i
80erne a f Mangel paa F rem syn og af U vid enhed , da m an udleverede Ø ster-og Vesterbro
og Boulevardkvarteret til Byggespeku lan ter, gentager m an nu m ed kold t B lod, idet
m an gan ske lader haan t om de afskrækkende Spor, som tidligere T iders Vandalism e
har skam skæ nd et Byen m ed, og det er K omm unen selv, der dels siger Ja og Am en,
dels selv optræder som Bygherre. N avn lig paa K ristian shavn er denn e paatænkte B e
byggelse et uopretteligt Onde, fordi hele Bydelen er saa særpræget gamm el og in tim ,
fo rskaanet som den har været for store Ildebrande, Bom bardem en t og lign . Her findes
g enn em gaaend e en lav Bebyggelse med gam le Hu se, Gavl ved Gavl, fra R enaissan cen
g enn em Barok til Empire. Kanalerne gennem skæ rer endnu B y en som paa Christian IV ’s
T id. Dokker og Værfter giver den Særpræg som Handels- og Søfartsby. V old en er den
sid ste Rest a f Fæ stn ing en K øb enhavn, og overalt støder m an paa Gaarde med h isto ri
ske N avn e: M ikkel V ibes Gaard, Kort Adelersgaard, Tord en sk jold s Gaard og Carl van