Previous Page  148 / 154 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 148 / 154 Next Page
Page Background

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

25

Gade og Torv, inden Skraldemanden kom, for at

læsse Resterne paa sin Vogn. I en Avis fra

1880’erne paastaar en Indsender, at han i et Tids­

rum af ca. tre Maaneder har set det samme Stykke

Papir paa Søtorvet, snart hvilende paa Kørebanen,

snart hvirvlende i Luften, enten liggende pænt paa

en sammenfejet Bunke eller frosset fast i Sneen.

Ladegaardslemmerne hørte under Fattigvæse­

net, og i 1810 blev Renholdelsen af Stadens Gader

og Torve overdraget dette, som da lod den dag­

lige Fejning udføre af Ladegaardslemmerne. Den

bestod indtil 1907, da Fejningen ved Ladegaards­

lemmerne ophørte. I det svundne Kjøbenhavn var

det forhutlede og fordrukne Ladegaardslem en staa-

ende Figur i Datidens Vittighedsblade og i Som-

merrevuer i 1876 eller 1877 fremstilledes et saadant

paa „Morskabstheatret“ i Frederiksberg Allé.

I det udmærkede Tidsskrift „ F r a A r k i v o g M u s e u m “ har Arkivar, Cand. Mag.

E. Marquard i sin Tid skrevet om „ H e s t e n “ paa Kongens Nytorv:

„Noget fremragende Kunstværk er den jo ikke, men den er et ejendommeligt og

sikkert fuldgyldigt Udtryk for sin Tid og dens Smag, en Smag, der ganske vist er for­

skellig fra vor, men som dog har existeret, og sat sine Spor i vort Lands Kultur. Som

Udtryk for denne Tid har Statuen sin fulde Berettigelse, og som saadan bør den bevares

uforandret og vel vedligeholdt. Den har været et fremtrædende Led i Staden Kjøbenhavns

Fysiognomi fra den Dag den rejstes og til vor Tid. I Virkeligheden er vel nok nu For-

staaelsen af dette Fortidsminde — i hvert Fald inden for de Kredse, der har kunstnerisk

og historisk Sans — saa udviklet, at der ikke kan blive Tale om at fjærne det. Tværtimod

bør der gøres alt muligt, for at bevare det i sømmelig Stand. Desværre er Statuens Mate­

riale, Bly, støbt over et Jernskelet, i Tidens Løb blevet meget skrøbeligt, men der maa vel

nok kunne skaffes Midler til Vedligeholdelsen.“

Det er med en vis Tilfredshed man dvæler ved de ældste af Byens Statuer. Der er

noget selvfølgeligt over Frederik den Femte paa Amalienborg, Christian den Femte paa

Kongens Nytorv og Frederik den Sjette i Frederiksberg Have, de staar der, og de staar

der paa en saadan Maade, at vi ikke et Øjeblik kunde tænke os at undvære dem. Chri­

stian den Femte har god Ret til at sidde, hvor han sidder, eftersom Kongens Nytorv jo

først egentlig blev til i hans Dage.

Alle kender „ H e s t e n “ paa Kongens Nytorv, Begejstring har den aldrig vakt, men

den er i sin Jævnhed og Elskværdighed et Stykke Kjøbenhavn, vi alle har lært at holde

af. Den er populair i Ordets videste Forstand, ja, det er endog bleven Tradition, at alle

nybagte Studenter og Studiner skal køre 3 Gange rundt om „H e s t e n og raabe Hurra.

Den barokt, bombastiske Imperator-Rytter er forlængst mat i Sokkerne, Hest og

Kommandostav luder under Aarenes Vægt, men en idyllisk, lille Runddel har skudt sig