148 / 154
Kong Christian den Femtes Rytterstatue
25
Gade og Torv, inden Skraldemanden kom, for at
læsse Resterne paa sin Vogn. I en Avis fra
1880’erne paastaar en Indsender, at han i et Tids
rum af ca. tre Maaneder har set det samme Stykke
Papir paa Søtorvet, snart hvilende paa Kørebanen,
snart hvirvlende i Luften, enten liggende pænt paa
en sammenfejet Bunke eller frosset fast i Sneen.
Ladegaardslemmerne hørte under Fattigvæse
net, og i 1810 blev Renholdelsen af Stadens Gader
og Torve overdraget dette, som da lod den dag
lige Fejning udføre af Ladegaardslemmerne. Den
bestod indtil 1907, da Fejningen ved Ladegaards
lemmerne ophørte. I det svundne Kjøbenhavn var
det forhutlede og fordrukne Ladegaardslem en staa-
ende Figur i Datidens Vittighedsblade og i Som-
merrevuer i 1876 eller 1877 fremstilledes et saadant
paa „Morskabstheatret“ i Frederiksberg Allé.
I det udmærkede Tidsskrift „ F r a A r k i v o g M u s e u m “ har Arkivar, Cand. Mag.
E. Marquard i sin Tid skrevet om „ H e s t e n “ paa Kongens Nytorv:
„Noget fremragende Kunstværk er den jo ikke, men den er et ejendommeligt og
sikkert fuldgyldigt Udtryk for sin Tid og dens Smag, en Smag, der ganske vist er for
skellig fra vor, men som dog har existeret, og sat sine Spor i vort Lands Kultur. Som
Udtryk for denne Tid har Statuen sin fulde Berettigelse, og som saadan bør den bevares
uforandret og vel vedligeholdt. Den har været et fremtrædende Led i Staden Kjøbenhavns
Fysiognomi fra den Dag den rejstes og til vor Tid. I Virkeligheden er vel nok nu For-
staaelsen af dette Fortidsminde — i hvert Fald inden for de Kredse, der har kunstnerisk
og historisk Sans — saa udviklet, at der ikke kan blive Tale om at fjærne det. Tværtimod
bør der gøres alt muligt, for at bevare det i sømmelig Stand. Desværre er Statuens Mate
riale, Bly, støbt over et Jernskelet, i Tidens Løb blevet meget skrøbeligt, men der maa vel
nok kunne skaffes Midler til Vedligeholdelsen.“
Det er med en vis Tilfredshed man dvæler ved de ældste af Byens Statuer. Der er
noget selvfølgeligt over Frederik den Femte paa Amalienborg, Christian den Femte paa
Kongens Nytorv og Frederik den Sjette i Frederiksberg Have, de staar der, og de staar
der paa en saadan Maade, at vi ikke et Øjeblik kunde tænke os at undvære dem. Chri
stian den Femte har god Ret til at sidde, hvor han sidder, eftersom Kongens Nytorv jo
først egentlig blev til i hans Dage.
Alle kender „ H e s t e n “ paa Kongens Nytorv, Begejstring har den aldrig vakt, men
den er i sin Jævnhed og Elskværdighed et Stykke Kjøbenhavn, vi alle har lært at holde
af. Den er populair i Ordets videste Forstand, ja, det er endog bleven Tradition, at alle
nybagte Studenter og Studiner skal køre 3 Gange rundt om „H e s t e n og raabe Hurra.
Den barokt, bombastiske Imperator-Rytter er forlængst mat i Sokkerne, Hest og
Kommandostav luder under Aarenes Vægt, men en idyllisk, lille Runddel har skudt sig