Previous Page  145 / 154 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 145 / 154 Next Page
Page Background

22

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

den Vej, som han saa tidt var gaaet, til Holmens Kirke, og da Christian Gyldenløve, der

døde ung, men rig paa Berømmelse, førtes forbi den ved Faklers Skær og under Klok­

kernes Kimen.

Og „H e s t e n“ saae i 1711, da Pesten hærgede Byen, Folk falde om og dø paa Torvet

og Rustvognene med deres uhyggelige Last fra Gaderne og Smøgerne omkring S. Niko­

laj Kirke. Den saae Peter den Stores Indtog og Flammehavet i Efteraarsnætterne 1728 og

Kronprins Frederiks (den Femte) og den forgudede Louises Indtog paa Charlottenborg

i 1743.

Den kunde fortælle om de svedne Flesteprangere, som hveranden Onsdag mødte til

Hestemarked, om Høkerskerne, som sad omkring det hvidt- og rødmalede Stakit, og om

Soldaterkonerne, der solgte forskellige Ting fra Fjæleboder, som deres Mænd uden videre

havde rejst paa Torvet.

Den kunde fortælle om Slagsmaalene inden for „ K r i n s e n “ mellem Studenterne og

Officererne. Men Slags-

maal var den saa vant

til, og blev det endnu

mere, da der efterRaad-

husets Brand 1795 blev

oprettet

Politistation

paa Charlottenborg, thi

det kunde til Tider hol­

de haardt baade for

Soldaterne og Politiet

at mestre de Fyre, der

skulde i Vagten eller

paa Stationen, og en

Arrestation udartede i

de gode, gamle Dage let

til et blodigt Slagsmaal. Men det var dog intet mod den store Bataille Juleaftensdag 1771,

da Fodgarden om Formiddagen ved Vagtparaden nægtede at lystre den kongelige Ordre,

som Struensee havde udstedt, at det skulde opløses som selvstændigt Corps. De andre

Tropper blev kaldt til, for at skaffe Cabinetsministerens Ordre Lydighed. Mange be­

nyttede Lejligheden til smaa private Opgør. Da gik det paa Livet løs, og Kongens Ny ­

torv lignede en Valplads.

„ H e s t e n “ har maattet høre meget midt paa den store befærdede Plads, naar den

lagde Ørerne til. Alle de søde Elskovsord, som det summede med, omkring „H e s t e n “

i de lune Sommeraftener. Fra 1805, da Hovedvagten fik sit Uhr, blev det Mode at holde

Stævnemøde under Uhret, dvs. paa Hjørnet af Ny Adelgade og Kongens Nytorv, men

forAftenstævnemøder fik Uhretførst ret Værdi,da det i 1830 blev forsynet med gen­

nemsigtig Skive. Men om Vinteren var detbedre endnu.

Da var der Kaner at faa til

Leje paaKongens Nytorv, og for 1 Sk. fik man en Turomkring „H e s t e n“. Gik man

saa højtsom til 8 Sk.,kunde man faa Lov til at køreselv, og hvem stod ikke gærne

bag paa og styrede den vælige Ganger, omsluttende den Elskede med sin Arm.