22
Kong Christian den Femtes Rytterstatue
den Vej, som han saa tidt var gaaet, til Holmens Kirke, og da Christian Gyldenløve, der
døde ung, men rig paa Berømmelse, førtes forbi den ved Faklers Skær og under Klok
kernes Kimen.
Og „H e s t e n“ saae i 1711, da Pesten hærgede Byen, Folk falde om og dø paa Torvet
og Rustvognene med deres uhyggelige Last fra Gaderne og Smøgerne omkring S. Niko
laj Kirke. Den saae Peter den Stores Indtog og Flammehavet i Efteraarsnætterne 1728 og
Kronprins Frederiks (den Femte) og den forgudede Louises Indtog paa Charlottenborg
i 1743.
Den kunde fortælle om de svedne Flesteprangere, som hveranden Onsdag mødte til
Hestemarked, om Høkerskerne, som sad omkring det hvidt- og rødmalede Stakit, og om
Soldaterkonerne, der solgte forskellige Ting fra Fjæleboder, som deres Mænd uden videre
havde rejst paa Torvet.
Den kunde fortælle om Slagsmaalene inden for „ K r i n s e n “ mellem Studenterne og
Officererne. Men Slags-
maal var den saa vant
til, og blev det endnu
mere, da der efterRaad-
husets Brand 1795 blev
oprettet
Politistation
paa Charlottenborg, thi
det kunde til Tider hol
de haardt baade for
Soldaterne og Politiet
at mestre de Fyre, der
skulde i Vagten eller
paa Stationen, og en
Arrestation udartede i
de gode, gamle Dage let
til et blodigt Slagsmaal. Men det var dog intet mod den store Bataille Juleaftensdag 1771,
da Fodgarden om Formiddagen ved Vagtparaden nægtede at lystre den kongelige Ordre,
som Struensee havde udstedt, at det skulde opløses som selvstændigt Corps. De andre
Tropper blev kaldt til, for at skaffe Cabinetsministerens Ordre Lydighed. Mange be
nyttede Lejligheden til smaa private Opgør. Da gik det paa Livet løs, og Kongens Ny
torv lignede en Valplads.
„ H e s t e n “ har maattet høre meget midt paa den store befærdede Plads, naar den
lagde Ørerne til. Alle de søde Elskovsord, som det summede med, omkring „H e s t e n “
i de lune Sommeraftener. Fra 1805, da Hovedvagten fik sit Uhr, blev det Mode at holde
Stævnemøde under Uhret, dvs. paa Hjørnet af Ny Adelgade og Kongens Nytorv, men
forAftenstævnemøder fik Uhretførst ret Værdi,da det i 1830 blev forsynet med gen
nemsigtig Skive. Men om Vinteren var detbedre endnu.
Da var der Kaner at faa til
Leje paaKongens Nytorv, og for 1 Sk. fik man en Turomkring „H e s t e n“. Gik man
saa højtsom til 8 Sk.,kunde man faa Lov til at køreselv, og hvem stod ikke gærne
bag paa og styrede den vælige Ganger, omsluttende den Elskede med sin Arm.