24
Kong Christian den Femtes Rytterstatue
var der Soldater, saa det kunde blive til
noget. Vagtparade hver Dag og Tappen
streg paa Kongens Fødselsdag, først rundt
om Hesten og saa opad Strøget. Og naar
Frederik den Sjette kørte til Theatret med
Fakler og Sexspand. Men midt i den stil
færdige Smaastadsidyl brød en skønne
Dag Verdensberømmelsens Sol. Det var
d. 17 Septb. 1838, da Bertel Thorvaldsen
i Vogn blev trukket hjem af sine jublende
Bysbørn fra Toldboden til sin fremtidige
Bolig paa Charlottenborg. Ak ja, Livet
er dog som et Æventyr. Der gik han nu.
Hesten kunde kende ham helt inde i Slot
tets Port paa hans store, buskede, hvide
Haar, og var berømt over al Verden. Og
„ H e s t e n “ huskede dog, som var det i
Gaar, naar han som Dreng kom fra det
fattige Hjem, om Hjørnet ved Ny Adel
gade med Madkurven til sin Fader der
inde paa Holmen.
Enhver rigtig Kjøbenhavner skulde
cn Gang om Dagen „ n e d a d S t r ø
g e t o g r u n d t om H e s t e n “. Det
erutroligt, hvad „H e s t e n“paa den Maade har faaet at vide
af Kjøbenhavneri.
Ingen vil være i Stand til at udrede Traadene i Tidens litterære Historie som den,
ingen kender som den Kjøbenhavns Skandalehistorier, thi alt blev fortalt og diskuteret om
kring „ H e s t e n “. „ H e s t e n “ var Midtpunktet for alt. Var hele Landet grebet af en
Stemning, saa fik den sit kraftigste Udslag rundt omkring „H e s t e n “. Hvor skulde Peter
Faber have kunnet marschere sig den tapre Landsoldat til andet Steds end „rundt om
Hesten“ i Slutningen af Marts 1848, da Soldaterne blev kaldt under Fanerne. Vers for
Vers blev afleveret i Musikhandelen hos Emil Horneman paa Amager Torv, saa ned ad
Strøget og rundt om „ H e s t e n “ paany. Det laa i Luften i de Dage og stærkest paa
dette Sted.
Paahosfølgende morsomme Tegning
fra 1885 sesHeste-Omnibussen, holdende ved
sin Endestation paa KongensNytorv, hvorfra Routen gik gennem Strøget til Frederiks
berg ad Gammel Kongevej.
I Forgrunden ved Anlægets Gitterer to Ladegaardslemmer kommet i Snak med
hinanden, og holder en lille Pause, inden de fortsætter deres ensformige, daglige Gade
fejning. Til Fortidens Godebillede hørte Ladegaardslemmerne, der hver Morgen mødte
i deres mørke Jakke og blaa Benklæder med Vandkande og Kost, for at feje Gadesnavset
sammen saa betids, at der blev god Tid til, at Blæsten igen kunde sprede det ud over