DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

var der Soldater, saa det kunde blive til

noget. Vagtparade hver Dag og Tappen

streg paa Kongens Fødselsdag, først rundt

om Hesten og saa opad Strøget. Og naar

Frederik den Sjette kørte til Theatret med

Fakler og Sexspand. Men midt i den stil

færdige Smaastadsidyl brød en skønne

Dag Verdensberømmelsens Sol. Det var

d. 17 Septb. 1838, da Bertel Thorvaldsen

i Vogn blev trukket hjem af sine jublende

Bysbørn fra Toldboden til sin fremtidige

Bolig paa Charlottenborg. Ak ja, Livet

er dog som et Æventyr. Der gik han nu.

Hesten kunde kende ham helt inde i Slot

tets Port paa hans store, buskede, hvide

Haar, og var berømt over al Verden. Og

„ H e s t e n “ huskede dog, som var det i

Gaar, naar han som Dreng kom fra det

fattige Hjem, om Hjørnet ved Ny Adel

gade med Madkurven til sin Fader der

inde paa Holmen.

Enhver rigtig Kjøbenhavner skulde

cn Gang om Dagen „ n e d a d S t r ø

g e t o g r u n d t om H e s t e n “. Det

erutroligt, hvad „H e s t e n“paa den Maade har faaet at vide

af Kjøbenhavneri.

Ingen vil være i Stand til at udrede Traadene i Tidens litterære Historie som den,

ingen kender som den Kjøbenhavns Skandalehistorier, thi alt blev fortalt og diskuteret om

kring „ H e s t e n “. „ H e s t e n “ var Midtpunktet for alt. Var hele Landet grebet af en

Stemning, saa fik den sit kraftigste Udslag rundt omkring „H e s t e n “. Hvor skulde Peter

Faber have kunnet marschere sig den tapre Landsoldat til andet Steds end „rundt om

Hesten“ i Slutningen af Marts 1848, da Soldaterne blev kaldt under Fanerne. Vers for

Vers blev afleveret i Musikhandelen hos Emil Horneman paa Amager Torv, saa ned ad

Strøget og rundt om „ H e s t e n “ paany. Det laa i Luften i de Dage og stærkest paa

dette Sted.

Paahosfølgende morsomme Tegning

fra 1885 sesHeste-Omnibussen, holdende ved

sin Endestation paa KongensNytorv, hvorfra Routen gik gennem Strøget til Frederiks

berg ad Gammel Kongevej.

I Forgrunden ved Anlægets Gitterer to Ladegaardslemmer kommet i Snak med

hinanden, og holder en lille Pause, inden de fortsætter deres ensformige, daglige Gade

fejning. Til Fortidens Godebillede hørte Ladegaardslemmerne, der hver Morgen mødte

i deres mørke Jakke og blaa Benklæder med Vandkande og Kost, for at feje Gadesnavset

sammen saa betids, at der blev god Tid til, at Blæsten igen kunde sprede det ud over