152 / 154
Kong Christian den Femtes Rytterstatue
29
Omregulering af Færdselen
med tilhørende faktiske For
andringer i Torvets Physi-
ognomi.
Mod det fremkomne For
slag om at forskønne Torvet
med ret omfattende Plant
ninger lød der kraftige Pro
tester, idet man fandt, at sligt
vilde være utilbørligt, og at
Torvet burde beholde sin
Karakter som en i det væ
sentlige aaben og frit over
skuelig Plads, og hvad der
allerede fandtes af Træer og Blomsteranlæg omkring „ H e s t e n “ var hverken for meget
eller for lidt. Mange var af den Opfattelse, at det var forkert at plante flere Træer paa
Torvets Midte, og blev ikke mindre forkert at gøre det under Paaberaabelse af, at man
derved genskabte „ K r i n d s e n “.
Men omsider blev det fra Magistratens Side udarbejdede Forslag til Torvets Regu
lering forelagt Borgerrepræsentationen, hvor det henvistes til Behandling i Udvalg. Efter
at Udvalget havde afgivet sin Betænkning, kom Sagen paany til Behandling i Borger
repræsentationen, og Forsamlingen vedtog da her Udvalgs-Flertallets Forslag, der ved
Siden af nogle Ændringer i Sporvejsliniernes Indføring paa Pladsen, gik ud paa, at der
omkring det ovale Midterparti skulde plantes en dobbelt Række Lindetræer, og at den Del
af Torvets Midte, der skulde forbeholdes Fodgængere, skulde hæves lidt og brolægges i
Mønster.
Torvets Regulering blev snart efter paabegyndt efter den vedtagne Plan.
Træerne i den nye „K r i n d s e n “ voxede og bredte sig, og bidrager nu i væsentlig
Grad til at tilsløre alt existerende Gadebilleder. „Krindsens“ dobbelte Række af Træer
lukker desværre — ligesom Fortidens „Krindsen“ — for den smukke Udsigt, man har
tværs over Kongens Nytorvs beplantede Midterparti mod alle Torvets Hjørner. Denne
inderlig overflødige Plantning af Træer virker jo som et generende Skærmbrædt, der
berøver os Udsigten ud over Torvet, hvor vi end staar, og hindrer os i at glæde os over
Udsigten fra Torvet mod Christian den Femtes karakterfulde og kraftigtvirkende Rytter
statue, der først kan ses, naar man kommer inden for Skærmbrædtet.
Kongens Nytorvs „M a g n i f i c e n s“ er for en væsentlig Del betinget af „H e s t e n“,
og alt det, der skulde erstatte den, maatte være noget ganske overordentlig storladent, saa
storladent, at der næppe findes en eneste Kunstner, der med god Samvittighed turde give
sig i Lag med Opgaven.
Sluttelig maa det siges, at Kongens Nytorv er noget af et Symbol paa den gode Archi-
tekturs Vilkaar i Kjøbenhavn. Architektur er her taget i videste Betydning, Bygningerne
ogsaa, i Forhold til Gade og Plads. Kongens Nytorv viser, hvad Byen kunde have været
og hvad den er bleven.
Kongens Nytorv 23. September 1916.