![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0160.jpg)
C irkus Renz var bleven en A rt Symbol. En ugun stig V ind
blæste ham i Møde som et Stykke Berlin.
Han kom ald rig mere igen!
X.
Udstillingens Reaktion, Paul Buschs Start, og Elvira
Madigan-Dramaet.
Den store Udstillingssomm er havde paa m ange Om raader
givet Reaktion, ogsaa paa C irkusom raadet.
Den lille T ræ cirku s i Tivoli, til hvilken der knyttede sig
saa m ange M inder, var faldet som Offer for S amm en slu tn in
gen af Tivolis og U d stillingen s Terræn.
T ilbage var k u n den store C irkus i Jernbanegade — uden
Lejer.
De Selskaber, der paa det T id spun k t kund e være Tale om
ude fra Europa, var følgende:
Theodore Sidoli,
de r den Gang havde sin Hovedplads i
Bukarest.
Oscar Carré
og Baron
René de Marees van Schwideren,
der begge rejste i Holland. Den sidstnævnte var meget be
ken d t i C irkusverdenen, ikke m ind st fordi h an var Doctor
ju ris. Da h an døde i 1889 havde han bestemt, at han s 3 Ynd-
lingsheste, 3 p ragtfu lde Arabere, skulde skydes.
Charles Hengier,
der var k end t i Eng land og Skotland,
Herzog og Schumann,
som im id lertid var lid t for kendte fra