166 / 224
136
skønne Ju lid a g sty rtende til København og forespurgte i Cir
kus, om m an ikke havde set noget til hendes B arnebarn.
Hun fortalte stæ rk t altereret, a t E lvira i Sundsvall havde
g jo rt B ekendtskab m ed en 35-aarig elegant Officer, der hørte
til Sveriges fineste Adel lige fra T red iveaarsk rigens Dage:
Grev
Bengt Sixten Sparre.
Da h an var bleven udkomm ande ret til Skydeøvelser ved
Malmø og saaledes skulde skilles fra E lvira, som h an ikke
kund e undvæ re, havde h an bo rtfø rt hende.
E lvira, h u n var stukk et af! som saa m ange C irkusdøtre
siden K åthchen R enz’ Dage.
Den gam le F ru M adigan havde im id le rtid forgæves søgt
F lygtn ingene i Malmø, hvor m an iøvrigt havde givet hende
den Oplysning, a t Grev Sparre var gift og havde to Børn.
Da ogsaa h an blev eftersporet, var P a rre t rim eligvis taget
over Sundet til Danm ark.
Denne Fo rm odn ing bekræ ftede sig, idet de r kom Medde
lelse fra Svendborg om, at en Grev og Grevinde
Sparre,
den
18. Ju n i var taget ind paa »Hotel Svendborg«, hvor de havde
levet gan ske stille, in d til de plud selig var b ru d t op.
De var søgt ud til en lille idyllisk F iskerhy tte ved T ro
ense, og Torsdag den 18. Ju li, nøjagtig en M aaned efter deres
A nkom st til Svendborg, havde de begivet sig paa en Fod tu r
m ed pakket M adkurv.
Hvor de nu var, vidste ingen, m en saa den 22. Ju li kom en
gamm el Kone, der sankede Kvas i Skoven, h elt opreven og
bankede paa Skovfogedens Bolig: Hun havde set to Menne
sker ligge døde inde mellem T ræ erne, m en h u n havde ikke
tu rd e t næ rm e sig til dem.
Skovfogeden alarm erede sine Folk.
Men det var nu bleven Nat, hvorfor m an tæ nd te Lygter
og Fak ler og efter den gam le Kones Anvisning begyndte at
eftersøge Skovene.
E fter et P a r T im ers Forløb opdagede man saa ved Lygter