164 / 224
134
Det var abso lu t Succes, først og fremm est for Marie Doré,
som m an forudsaa, vilde blive Københavnernes Cirkus-Kæle-
dægge ligesom
Kathchen Renz, Virginie Leonard
og
Emilie
Loisset.
Men inden Navnet Marie Doré rig tig havde fæstnet sig i
P ub lik um s Bevidsthed, var der et andet, der dukkede frem:
Elvira Madigan.
E lv ira Madigan var et C irkusbarn.
Hendes Moder va r F ru
Laura Madigan,
der havde giftet
sig m ed den dan ske A rtist
John Adalbert Madigan,
hvorefter
de havde d an net en lille Cirkus, der rejste i P rovinserne.
Her kom E lv ira til Verden, idet h u n v a r født i Odense,
h u n var et dejlig t Barn, hvis blaa Øjne og mægtige gule
Haar ogsaa godt kund e have skaffet hende P lakatnavnet:
Elvira Doré.
Men i denne Dejlighed var der ingen Energi, næ rm est
Indolens, h u n havde aldeles ikke nogen m edfødt Lyst til at
være A rtist, og det hø rte til hendes bitre M inder, at h u n som
Barn var bleven sat paa Ration — h u n kaldte det nu
sultet
—
for ikke at blive for svær.
A rtist skulde E lvira im id le rtid være, ikke blot fordi hun
var smuk, m en fordi m an ikke kund e stille and et op med
hende, m ens m an tum lede om fra By til By.
For at sætte lid t F u t i P igebarnet, som Moderen iøvrigt
forgudede, anskaffede m an en »Læresøster« til hende. Det
var en lille Ungarerinde, en halv Z igeunerske, der hed
Gi-
zella.
Hun var m ø rk og mager, og spræ llede form elig af
Energi.
De to sm aa Damer klædte h in an d en nydelig, medens de
gik paa to L iner, den ene ud spæ nd t over den anden, og paa
hvilke E lv ira yndede at vise sine buttede Form er i plastiske
Hvilestillinger, medens det gyldne Haar flød som en Strøm
ned over de rund e, hvide Skuldre, og Søsteren ovenover var
j u a fb ru d t Aktivitet.