169 / 224
139
lag t videre Mærke til hende ved Prem ieren, men hendes
Navn skulde sn a rt være kend t af hele København.
F røken W eiss var en ejendommelig Frem toning. Hun
lignede ikke nogen af de Skoleryttersker, vi tidligere havde
set, og da jeg straks fik Interesse for hende, underkastede
jeg hende et af de den Gang saa yndede Artistinterviews.
F røken W eiss var straks villig og tilsyneladende meget
aaben og oprigtig. Hun fortalte mig, at hu n var en Datter af
en R entier i Breslau. Hendes Fader havde været meget rig.
Hun var derfor bleven opdraget flot og havde væ ret en af de
dygtigste i den Tattersall, i hvilken hun tog Undervisning,
og hvor h u n var op traad t som Amatør.
En Dag styrtede im id lertid det hele sammen. Hun fandt
Faderen død i han s Kontor. F am ilien var ruineret, og F rø
ken Eugenie gik til C irkus for at tjene sit Brød.
Med den Fo rk larin g lod jeg m ig nøje, og jeg præsente
rede et P a r af m ine Venner, af hvilke en var m in gamle Sko
lekamm erat og Officer, for Skoleryttersken Frøken
Weiss.
Saa tænk te jeg ikke videre over det, før m in Ven Løjt
nanten en Uges T id senere kommer hen og siger til mig:
— Hvorfor fortalte du os ikke, at Frøken Weiss er gift?
— Det h a r h u n ikke sagt noget om.
— Jo, da jeg igaar sad samm en med hende og Dragon
lø jtnan t
Fredy Castenskjold
fra Næstved, kom der pludselig
en vild K rabat styrtende. Han havde et Ar over Panden, præ
senterede sig som Marineofficer og slog sig ned, hvorefter
Frøkenen
forestillede ham for os som sin Mand, Baron
v.
Rhaden.
— Naa hvad, den Slags T ing maa man finde sig i, naar
m an vil omgaas Cirkusfolk.
F ra nu af saa jeg oftere Baronen sammen med P rem ier
lø jtnan t
Castenskjold,
skønt jeg vidste, at denne ikke havde
P erm ission fra sin Garnison. Sam tidig aflagde Frøken
Weiss
sit Inkognito og kaldte sig nu Baronesse
v. Rhaden.
Det var a abenbart et aftalt Trick, men det gjorde udmær-