171 / 224
141
men m an ku nd e ogsaa tydeligt se paa ham , a t det var sandt.
Hans høje, b red sku ld rede Skikkelse bar Mæ rker af Slags
broderen lige til A rre t over Panden, der fortalte om en eller
anden Duel, rim eligvis m ed tilhørende Kærlighedsaffære.
Hans mæ rkelige Øjne skiftede uafb rud t Udtryk. De kunde
være saa blide som et Barns og til andre T ider vilde som et
Rovdyrs. Knebelsbarten havde den blaasorte Farve, der for
os Nordboere k u n hø rer hjemme i Eventyret, og naar han
foer op i H idsighed, kund e m an blive bange for ham .
Baronens fulde Navn viste sig nu af han s V isitkort at
være:
Oscar V ladim ir von Rhaden.
Hans Moder var en født
Baronesse
von K leist,
og hans Fader havde væ ret russisk
V iceguvernør i E stland. Som M arineløjtnant havde Sønnen
tum let ru n d t i Verden, d ræb t Mennesker og vilde Dyr i
Flæng, idet h an havde væ ret Opdagelsesrejsende, Soldat,
Spiller, Jæger, Kvaksalver, Deligencekusk, Politibetjent og
Gud véd hvad.
Saa kom h an efter et om tum let Liv hjem paa Besøg hos
F am ilien i St. Petersborg og saa
Eugenie Weiss,
som op-
traadte hos »Cirkus Ciniselli«, der af Grunde, som vi senere
skal høre næ rm ere om, kunde glæde sig ved det russiske
Hofs særlige Bevaagenhed.
Baronen blev straks saa betaget af den unge, pikante
Rytterske, at han friede til hende.
Deres B ryllup stod i St. Gatherine-K irken i St. Petersborg,
og den tidligere Marineofficer traadte definitivt ud af aktiv
Tjeneste for at følge med sin Hustru. Hun havde forinden
højtidelig lovet ham ald rig at sætte hans Fam ilienavn paa
nogen P lakat.
Skønt det første Møde mellem Baronen og P rem ierløjt
nan t
Castenskjold
ikke havde væ ret altfor hjerteligt, saa va
rede det ikke længe, inden de blev Venner.
Og dette var for saa vidt ganske naturligt, som de var
beslægtede Naturer.
Thi i den unge, raske danske Rytterofficer, om hvis Me