161 / 224
131
Tivoli, og
Salamonsky,
der ikke længere interesserede sig for
København.
Endelig var der C irkus
Krembser,
som m an im id lertid
m ente var bleven for gammeldags, ligesom
Wulff,
og saa et
P a r franske Selskaber, der vist havde Lyst til at entrere, men
som syntes, at Sørejsen til D anm ark var for lang, medens
de paa den anden Side nødig vilde rejse med Personale og
Materiel gennem Tyskland.
Efter at mange forskellige Fo rhand ling er var strandede,
havde m an tilsid st ikke andet at gøre end at slutte Kontrak t
med
Paul Busch,
endda paa tre Aar.
København m aatte tage sit Beriderselskab fra de danske
Provinser.
Det var en Deklassering, der ikke kunde sammenlignes
med
A lbert Schumanns
Gæstesæson, der bundede i Intriger
og Chikane, nej, her var Tale om en regu læ r Faliterklæ ring:
Efter Renz var der in tet stort, første Klasses Beriderselskab,
der vilde komme til København, som frem tidig vilde blive
en Beriderby af sekunda Klasse.
Det var nedslaaende for en By, der under Udstillingen
havde d røm t Storstadsdrømm e.
I C irkus gav m an im id lertid P au l Busch en venlig
Modtagelse, da det viste sig, at han var en gamm el Bekendt
af Københavnerne.
Han var nem lig den »Hr. Paul«, der havde redet inde i
Tivoli, og han s nuvæ rende H u stru var den »Miss Constance«,
som havde væ ret engageret sammen med ham , og som vi
tidligere havde set som staaende Rytterske hos Renz.
Hr. P au ls Navn var:
Paul Busch.
Han havde tjen t som
Underofficer i den stolte preussiske Garde til Hest og havde
under K rigen 1870—71 væ ret med i selve Slaget ved Sedan.
Efter at h an var tra a d t ud af Hæren var han gaaet til Cir
kus og havde i 1886 giftet sig med Miss Constance, hvis
Navn var
Barbara Sidonie Neiss,
idet hu n var Enke efter en
bekendt A rtist af dette Navn.
9*