23 / 224
17
Der er dødstille paa den store P lads, medens alle Øjne
stirrer i Vejret, og Spændingen stiger alt som L inedanseren
sk rider højere og højere.
Nu m ang ler h an ku n et P a r Skridt.
Man hø rer et Skrig i Mængden.
— Han sty rter ned!
Folk g rib er i hverand re af Skræk, saa aander m an atter
op m ed et nervøst Smil.
L inedan seren h a r kun, nu da han føler sig ved Maalet, i
kaad Overgivenhed gjo rt et falsk T rin med Villie for at lade,
som om h an snubler.
Med et P a r hu rtige Sk rid t frem, er han inde i V induets
Karm, han lægger Balancestangen, tager en Flaske frem,
skænker et Glas og raaber ud over Pladsen:
— Kongen leve!
Gamle
Frederik den Sjette
sm iler faderligt med en h il
sende Haandbevægelse op mod Taarnet, Pub likum er et
Hav af Jub el og Roat tømm er sit Glas til Bunden. Han ka
ster det m ed en b red Gestus ud i Rummet, saa at det k n u
ses k lirrend e mod Jorden.
Saa g rib er h an atter Balancestangen for at tiltræde den
endnu farligere Nedstigning.
A tter hersker der aandeløs Spænding, men alt gaar godt,
og to M inu tter senere, to uendelig lange Minutter, staar han
atter paa Podiet, lægger Balancestangen, entrer ned fra det
lille S tillads og modtager Kongens og Folkets Hyldest.
I de næ rm est følgende Dage taler København ikke om
andet end den dristige Taarnlinedanser. Han er Dagens
Helt, der kender Reklam ens Kunst, th i nu meddeles det, at
han vil gentage sit Vovestykke Tordag den 12. Jun i, men —
med B ind for Øjnene.
A tter er Eksercerpladsen et Hav af Mennesker, dog m ang
ler der lid t af P rem ieren s Festivitas. Nyhedens Interesse er
udtøm t, og Kongefam ilien er ikke til Stede.
K øbenhavnsk Ctrkusliv
2