18 / 224
14
II.
Den blodigste Katastrofe i dansk Cirkushistorie.
Enevæ lden var Folkeforlystelsernes Glansperiode, isæ r i
dens sidste Tid, da nye Idéer begyndte at gæ re og at optage
Sindene.
Regeringen gik nem lig in stink tmæ ssig t ud fra den T an
ke, som
Georg Carstensen
formede saa genialt, da h an skulde
vinde
Christian den Ottende lov
sit Tivoli:
— Naar Folket m orer sig, tæ nk er det ikke paa Politik,
Deres Majestæt!
Ved alle Lejligheder havde Kongerne da ogsaa beredv il
ligt stillet deres
indendørs
og
udendørs
Lokaliteter til Raa-
dighed, n aar det g jald t at more Folket. I første Række
Chri
stiansborg
Slots R idebane og
Rosenborg
Eksercerplads.
Det er m ange mæ rkelige T ing, m an netop paa dette sidste
Sted h a r set i de forløbne halvhund red e Aar, ofte i Konge
fam iliens personlige Nærværelse, og som nu genopfriskes
og diskuteres af det talrige P ub lik um , der i Spæ nding h a r
sam let sig paa det gamm elkend te Sted den 6. Ju n i 1827.
F ra 1786 erin d re r de
ældste
Skuespilleren
Jver Hessel-
berg Urborg,
der vilde give det københavnske P u b lik um et
Begreb om Verdens nyeste Sensation gennem »de berøm te
Montgolfières
Im itation«.
Med and re Ord: K im en til hele den moderne Luftsport,
idet h an prøvede paa at sende nogle sm aa Balloner m ed
ophedet Luft til Vejrs den 6. Ju n i 1786.
A t Forsøget m islykkedes, at der g ik Ild i F lyvem askiner
ne, at M anden blev spottet og tru e t m ed Prygl, forkleiner
ham ikke, m en understreger k u n han s M artyrium .
Der gik saa 20 Aar, og fra den T id erin d re r de
ældste