13 / 224
I.
Den danske Cirkus’ Oprindelse og Start.
I
A ar er det hund red e Aar siden, at den blodigste Tragedie
fand t Sted i dan sk G irkushistorie med en rød Streg i Al-
m anaken ud for Datoen: Den 6. Jun i 1827.
Det er da n a tu rlig t at tage Udgangspunktet her, idet denne
Begivenhed i høj Grad optog Sindene og var væsentlig m ed
virkende til, a t de Gøglerpræstationer, der tidligere havde
fundet Sted un d e r aaben Himmel, ofte hø jt oppe i Luften,
nu blev flyttet inden Døre, i et sæ rligt dertil indrettet Telt
eller en Bygning — en
Cirkus.
Lige fra T idernes Morgen havde vi her i D anm ark haft
Rend fra Tysk land af alle Slags Markedsgøglere og farende
Folk, der ikke sjæ lden t var til Gene for Velanstændighed og
god Tone; m en naar de ikke var »Tatere« fik de uh in d re t
Lov til a t drive deres Uvæsen, ind til en Række Optøjer uden
for Dom kirken i V iborg medførte e'n Forordn ing af 21. Marts
1738, ved hvilken det blev forbudt
Komedianter, Linedansere
og
Taskenspillere
at øve deres
»Spil og Eksercitser
«.
Dette fand t Sted i
Christian den Sjettes
pietistiske Dage,
idet m an gik ud fra, »at P ub likum ikke kunde høste nogen
Læ rdom eller Eksempel af sligt, men ku n onde Lyster og
Begærligheder«.
Og dette Ræ sonnem ent gik P ub likum selv ind paa, m in
dre maaske af egentlige moralske Grunde end i K raft af den
Uvillie, der a ltid hersker i ethvert Land, og som ald rig har