14 / 224
10
givet sig tydeligere Udslag end nu til Dags, mod at F rem
mede komm er og løber med Pengene.
Og Gøglerne var jo den Gang næ sten altid
Udlændinge,
ofte Udlændinge langvejs fra og m ed m æ rkelig t Udseende
og mæ rkelige Navne.
Man betragtede dem derfor m ed en B landing af M istænk
somhed og Beundring, af Nysgerrighed og Interesse.
Naar det kom til Stykket, vilde m an alligevel gerne se,
hvad det var for Hokuspokus, de kund e lave, og til T rods for,
at Forordn ingen af 21. M arts 1738 Gang paa Gang blev in d
skærpet, efter at den u n d e r
Struense
var bleven h elt neglige
ret, saa blev den stadig krænket.
Man foretrak derfor at lægge Afgørelsen i hv ert enkelt
T ilfæ lde i de lokale M yndigheders Haand, saaledes a t der
efter Ansøgning blev givet D ispensation, hvorefter Optræ
den fandt Sted »med den høje Øvrigheds Tilladelse«, dog
saaledes, a t de
Fremmede
ikke løb m ed hele Fortjensten.
Man bestem te derfor, at der af Forestillingerne skulde
betales en vis Afgift til de Fattige, enten saaledes, at de gav
Overskudet af en bestem t Aften, hvad der dog i Reglen viste
sig up rak tisk , eller en P rocentdel af B ruttoindtægten.
Dette Forhold fæstnedes i 1806 saaledes, a t F attigsk atten
blev sat til 10 pCt. for
Udlændinge,
m edens Landets egne
Børn slap med det halve, 5 pCt., og dette Forho ld blev staa-
ende gennem T iderne, lige til V erden skrigen medførte den
høje Forlystelsesskat, der n u hviler saa trykkende paa alle
E tablissem enter, store som smaa, Teatre, Kabaretter, Bio
grafer og Cirkus.
Medens Teatrene er gamle, hø rer Cirkus, taget i egentlig
Forstand, for D anm arks Vedkomm ende det nittende Aar-
hund red e til.
Vi hø rer ganske vist i 1795 om, at den bekendte
James
Price,
der er en af de m est ansete Teltholdere paa Bakken i
Jægersborg Dyrehave, h a r i Sinde at forevise R idekun st ved