15 / 224
11
Siden af sit Personales Gulv- og L inedans. Det blev dog
ikke til noget.
Men T anken optager ham stadig. Dog da et hertil nød
vendigt Hestem ateriale maa »præpareres« længe i Forvejen,
ansøger h a n om at faa Eneret paa en
Cirkus
paa Dyre
havsbakken, hvad m an im id lertid
ikke
kan gaa ind paa.
Han m aa derfor nøjes med at være R idelæ rer, men da han
heller ingen Elever faar, gives der ham den 4. April 1800
T illadelse inde i København til offentlig R ideopvisning een
Gang om Maaneden.
Saa beskeden t begyndte dansk Cirkusliv i det nye Aar-
hund rede.
Dog allerede et P a r Aar senere h a r det slaaet sig betyde
lig op, idet F ran skm and en
Louis Chiarini,
der takket være
sine sm ukke Døtre ogsaa kom til at spille en stor Rolle som
R idelæ rer ligesom sin L and sm and
Jean Lustre,
i 1805 møder
op paa Bakken m ed en rigtig Cirkus, en
Hestecirkus
af om
tre n t samme Type, som vi kender den Dag i Dag fra Mar
keder og Folkefester.
Den h a r endda en for Nutiden imponerende Størrelse,
og i S amm en lign ing med, hvad der nu over 100 Aar efter
præsteres paa Dyrehavsbakken, et ren t ud overvældende
Materiel bestaaende af 25 Heste, 17 Personer og Pantom im e
udstyr.
Louis Chiarini
komm er da ogsaa tilbage til Bakken i
1807 for at optræde ved Kilden.
Hans Heste h a r næppe kunn e t præstere store Ting. Man
dresserede den Gang alle mulige Dyr helst de vilde, der
blev forevist i de talrige om rejsende Menagerier. Man dres
serede ogsaa Hunde og Aber, men Hesten anvendte m an
stadig paa den natu rlig e Maade: som T rækdyr for de store
grønne Gøglervogne og til R idning.
Væ sentligst Nytte i den første Cirkus gjorde Hestene da
ved
a t danne smaa Kavalkader af udstafferede Kunstberi