

12
dere, der i Optog drog over Bakken m ed sking rende M u
sik for a t drage P ub lik um
efter
sig og
m ed
sig ind i Teltet.
Ogsaa Kunstberidere, der sku lde
springe
paa Hesten og
staa
paa Hesten, enten den nu var u sad let eller forsynet m ed
den rumm elige Staaplads, der hedder et Panneau , dem hav
de m an den Gang.
Endelig var m an begyndt saa sm aat m ed den fra F ra n k
rig indførte K un stberidn ing ; m en D ressur og Heste
uden
Rytter, var m an endnu ikke komm et ind paa.
I 1826 er m an dog naaet endnu et ny t S k rid t frem , idet
selve København faar en Cirkus, der var k e n d t over hele
Europa.
Det var et Beriderselskab, der var startet i 1805 af den
berøm te franske Skolerytter
Jacques Foureaux.
En af han s Sønner
Louis
blev gift ind i den kendte
Beriderfam ilie
Tourniaire,
som vi senere ogsaa vil komme
til at stifte Bekendtskab med, og han havde m ed en Dat
ter af D irektør
Jacques Tourniaire
faaet en Medgift paa
150,000 Francs, en mægtig Form ue for den Tid. Han var der
for i S tand til senere at danne et A rtistselskab paa 75 Heste,
med hvilke h an rejste hele Europa rund t, ind til h an blev
Æ resstaldm ester hos Kong
Carl Johan
af Sverrig.
Under Opholdet i København i 1826 var den Cirkus,
som
Louis Foureaux
havde overtaget efter sin F aders Død
samm en m ed sin Moder vel endnu ikke saa om fattende,
m en m an blev dog forbavset, n aar m an hørte, at Selska
bet bestod af 26 P ersoner og 37 Heste, selv om m an stadig
maa erindre, a t m an m ed egen
Kørsel
befordrede alt Ma
teriel, og a t Personalet tillige var Arbejdsfolk, Rekvisitører
og S taldmestre.
Brødrene Fou reaux ’ B eriderselskab havde yderligere et
meget fint P lakatnavn: »Cirkus Gymnasticus«, og de havde
ind rette t sig tæ t udenfor Byen paa en Reberbane ved Ve
sterbrogade.
Forestillingerne gjorde stor Lykke, sæ rlig den russiske