27 / 224
21
financiere Foretagendet, og han fandt ham i en Bagermester
Georg Scheer,
der havde erhvervet sig en Hovedparcel nnder
U dstykningen af den gam le »Blaagaard« paa Nørrebro.
Herefter associerede han sig med en glim rende in ternatio
nal T eatertekniker
Joseph L. Lew in
og en dygtig Forretnings
fører, der havde væ ret Impresario for den indiske F ak ir
Madua Samme.
Han havde sat København paa den anden
Ende med de Kunststykker, som nu igen vækker Sensation
Verden over.
Den 1. September 1828 sluttede T rium v iratet indbyrdes
Kontrakt, og etablerede sig i en pragtfuld Bygning, der var
indrettet i det gam le Slot.
Det nye »Nørrebro-Teater« var imponerende. Det havde
P lads til 14—1500 Tilskuere, dets P rocenium var højere end
det kongelige Teaters, Scenerumm ets Dybde- og Længde-
1 dim ensioner var 28—24 Alen, der var 24 Lamper i den hæ n
gende Lysekrone i Salen, og bag Tæppet var alt ud sty ret paa
den m est moderne Maade med Lemme, Forsænkninger og
Kulissevogne. Men det havde ogsaa væ ret en dyr Svir for
Bageren, der havde m aattet punge ud med 40,000 Rigsdaler
til Ombygningen.
Den første Forestilling fand t Sted 3. November 1828, og
man studser over, at det lille København kunde bære et
saadant Forstadsteater, der næ rm est var henvist til den se
nere saa populæ re Varietégenre.
Men det ku nd e det heller ikke. Der var stadig økono
miske Vanskeligheder og deraf følgende Spektakler mellem
Kompagnonerne, b land t hvilke Pettoletti efterhaanden tog
Føringen.
Hvad der in teresserer os i denne Sammenhæng er im id
lertid, at da T eaterdriften glippede, og da Kassens Bund var
skrabet, saa at m an endog skyldte for Fattigskat og truedes
med F allit af K reditorerne, tog Pettoletti til Gøteborg for at
finde en R edn ing sm and i
Louis Foureaux.
Denne var nu Leder af »Brødrene Fou reaux1Cirkus«, som