32 / 224
26
En Ild eb rand var jo den Gang en alvorlig Sag og i mange
sad Skrækken end nu fra 1807.
Det hele viste sig at være b lind A larm . Der var k u n
gaaet Ild i nogle T jæ retønder, der laa i den saakaldte »Beg
pram«, m en som ganske vist flammede m ed høj, klar, a la r
m erende Lue.
Beroliget gik m an atter til Køjs, m en næste Nat ud paa
M o rgenstunden mellem 4 og 5 blev Spektaklet endnu mere
øredøvende.
— Hov Vægter, hvor skal S laget staa?
— Nørrebro-Teater brænder!
Da fik alle travlt! Ogsaa B randvæsenet. Da det ankom
m ed Sprøjter, Sluffer, S tiger og B rand spande var hele Byg
n ingen om spænd t af F lamm er.
Ildspaasættelse! E ndda fra flere K anter. S aadan lød Raa-
bet i L ighed m ed Rygterne ved Roats Nedstyrtning.
Men Ildens Opkomst forblev uopklaret, derim od var dens
Ødelæggelse tydelig nok: En Grushob!
T ilbage var k u n Københavnernes gode H jerte overfor den
stakkels M arionet-Teater-E jer
Dehnebecq,
der havde m istet
alt lige til Skjorten — M anchetskjorten — som h an havde
ladet ligge i sin Garderobe.
Medens det store smukke, g run dm u red e Nørrebro-Tea
ter saaledes var gaaet op i L uer og var ødelagt saa totalt,
a t det a ld rig m ere genopstod af sin Aske paa dette Sted, saa
var »Cirkus Gymnasticus«, det lille skrøbelige, brand farlige
T ræ cirkus blev reddet som ved et V idunder, skønt Gnister
ne havde regnet ned over det.
Under disse Fo rho ld tæ nk te Pettoletti en T id paa at u d
leje Lokalet til et Beriderselskab, der havde drevet selvstæn
dig C irkus her.
Tanken blev im id lertid opgivet, da der skulde disponeres
over Tom ten, og Pettoletti prøvede derefter paa at faa sin Cir
kus, der havde skaffet sig et godt Navn, flyttet næ rm ere ind